Gå til sidens indhold
  1. Del link

Nye restriktioner for Qasigiannguit

Sendes af: Departement for Sundhed
For at begrænse coronasmitten har Naalakkersuisut udarbejdet nye restriktioner i Qasigiannguit.

Det betyder at Selvstyrets bekendtgørelse nr. 65 af 20. november 2021 om restriktioner for Nuuk med flere ændres til også at omfatte Qasigiannguit.

I de byer og bygder der er omfattet af bekendtgørelsen, skal borgerne fremvise dokumentation for vaccination eller negativ test for at kunne opholde sig på de fleste offentlige steder. Børn i alderen 2-11 år og voksne, der ikke er vaccineret har dermed ikke adgang til forskellige offentlige steder.

Det gælder eksempelvis biblioteker, indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, fitnesscentre samt fodboldbaner.

Man kan dog godt handle i dagligvarebutikkerne ligesom man også kan opholde sig på posthuset, lufthavne, ekspeditionslokaler, serviceskranker med videre, uden at være færdigvaccineret eller testet.

Man skal fremvise negativ PCR-test for Covid-19 der er mindre end 48 timer gammel eller vise dokumentation på at man er færdigvaccineret, hvis man skal udføre sit arbejde i det pågældende lokale eller areal hvortil offentligheden har adgang.

Blandt dem der er undtaget fra kravet om at være færdigvaccineret er, ansatte som skal udføre deres arbejde i det pågældende lokaler. De skal dog være i besiddelse af en negativ corona-test der er maksimalt 48 timer gammel.

Der er endvidere krav om brug af mundbind eller visir når man befinder sig i et lokale hvortil offentligheden har adgang, har kundekontakt (detail- og servicebranchen) og når man anvender offentlige transportmidler.

Ændringerne til bekendtgørelsen træder i kraft i dag kl. 15:00 og kan ses på kundgørelsesportalen. Bekendtgørelsen hvor restriktionerne fremgår kan ses ved at klikke her.

Restriktionerne er pt. gældende til og med søndag 5. december 2021.