Gå til sidens indhold
  1. Del link

Særskilte fartøjskvoter forvaltes som samlet kvoter

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Fiskekutter Ilulissat
Naalakkersuisut besluttede den 25. november 2021, at de særskilte fartøjskvoter i forvaltningsområderne Uummannaq, Diskobugten og Upernavik skal forvaltes som en samlet fartøjskvote til udgangen af 2021.

Det er en generel dispensation fra paragraf 5 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 46 af 14. december 2020 om kystnært fiskeri efter hellefisk.

For at sikre, at fartøjer kan fiske resten af året i alle tre forvaltningsområder, og sikre at TAC’en for fartøjskvote ikke skal forhøjes, besluttede Naalakkersuisut, at der etableres én stor fælles pulje, som alle fartøjerne i de tre forvaltningsområder kan fiske på til udgangen af 2021.

Det er yderst sjældent, at fartøjskvoterne for de tre forvaltningsområder opfiskes, og en dispensation fra hellefiskebekendtgørelsens paragraf 5, vil sikre at alle fartøjer i de tre forvaltningsområder har en stabil kvotemængde for resten af året, uden at den samlede TAC forhøjes.

Kontakt: Departement for Fiskeri og Fangst. E-mail: apn@nanoq.gl