Gå til sidens indhold
  1. Del link

Múte om Asii’s beslutning: Det er selvfølgelig beklageligt

Sendes af: Formandens Departement
Mute B. Egede
Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede beklager Asii Chemnitz Narups beslutning om at trække sig tilbage som Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender.

”Vi kender Asii Chemnitz Narup som en dygtig, målrettet og visionær person og derfor er det selvfølgelig beklageligt at hun trækker sig fra posten som Naalakkersuisoq. Jeg respektere dog hendes valg. I den korte periode hun har siddet på posten har hun landet en ganske fornuftig finanslov med stor opbakning fra flertallet af partierne, hvilket er blevet taget godt imod af befolkningen.

Jeg vil gerne takke hende for indsatsen og ønske hende det bedste,” siger Múte Bourup Egede.

Naaja H. Nathanielsen bliver Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer, Ligestilling og Justitsområdet. Indenrigsområdet overtages af Mimi Karlsen der i forvejen har Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Mariane Paviasen bliver Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur.

For nærmere information kontakt: umat@nanoq.gl, Tel: 345128