Restriktioner for Nuuk
På grund af den udbredte Corona-smitte i hovedstaden har Naalakkersuisut besluttet at indføre en række restriktioner, der gælder for Nuuk i perioden fra 13. november til og med den 27. november 2021.
Sendes af: Departement for SundhedForsamlinger: Max 20 personer
Arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, må maksimalt have 20 deltagere. Dette gælder både for indendørs og udendørsarrangementer.
Detailhandlen er undtaget for disse regler.
Krav ved udrejse fra Nuuk
Personer der rejser fra Nuuk til andre steder i Grønland, skal være vaccineret og fremvise negativ PCR-test eller kviktest, der maksimalt er 48 timer gammel.
Efter dagens pressemøde har Naalakkersuisut i samråd med Landslægeembedet besluttet at restriktioner om udrejse skal gælde fra og med mandag den 15. november 2021.
Følgende personer er fritaget for kravet om vaccine ved udrejse fra Nuuk, men ikke for kravet om en negativ test:
- Personer som rejser hjem fra Nuuk.
- Personer som rejser til deres studie.
- Personer som rejser i forbindelse med borgerligt ombud.
- Personer som Landslægeembedet anbefales ikke at blive vaccineret mod Covid-19.
- Personer der er 11 år eller yngre.
- Ansatte der skal udføre deres arbejde på det konkrete offentlige transportmiddel.
- Personer som rejser fra Nuuk for at forlade landet, hvor dette sker uden unødigt ophold inden for landets grænser.
Det er ejeren af transportmidlet, der skal sikre, at alle rejsende overholder reglerne.
Krav om mundbind eller visir: Gælder alle over 12 år
Personer over 12 år skal benytte mundbind eller visir når de befinder sig i offentligt tilgængelige lokaler, når de arbejder med kundeservice i detail- og servicebranchen, eller befinder sig ombord på et offentligt transportmiddel. Kravet om mundbind eller visir gælder ikke personer med fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.
Ansatte i detail- og servicebranchen kan i stedet for mundbind eller visir anvende plastikskærm, som afskærmer kontakten mellem kunde og den ansatte.
Vær opmærksom på:
- En person anses som færdigvaccineret mod Covid-19, når personen har fået andet vaccinestik og kan dokumentere dette. Landslægeembedet beslutter, hvilke vaccinationsattester, der kan godkendes.
- Overtrædelser af reglerne kan straffes efter kriminalloven
- Reglerne gælder ikke for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
- Reglerne gælder ikke for domstolene.
- Reglerne gælder ikke for dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner
- Reglerne gælder ikke for private hjem.
- Landslægeembedet kan dispensere fra reglerne.
Du kan læse hele bekendtgørelsen her.
For yderligere oplysninger kan ministersekretær Mads Pedersen kontaktes på email: mpbr@nanoq.gl