Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, får hjælp af rejseholdets psykologer - og lokalsamfundet styrkes

Børnerejseholdets arbejde er i fuld gang. For tiden besøger psykologerne hver måned Tasiilaq, Nuuk og Qasigiannguit for at behandle børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Indsatsen retter sig mod hele familien og lokalsamfundet, der bliver rustet til at tage sig bedre af udsatte børn og unge.

Børnerejseholdets arbejde begyndte tilbage i 2015 og er blevet en væsentlig del af det Grønlandsk-danske samarbejde, der skal styrke indsatsen for udsatte børn og unge. Siden starten er flere psykologer blevet ansat, og arbejdet er blevet videreudviklet, så endnu flere misbrugte børn og unge får hjælp.

For tiden er Tasiilaq, Nuuk og Qasigiannguit mål for indsatsen, der varer et helt år. De tre byer får hver måned besøg af psykologerne, der giver individuel behandling til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, yder supervision til voksne omkring barnet og afholder kurser i byer og bygder. Indsatsen i de tre byer bliver afsluttet i starten af 2022, hvorefter børnerejseholdet rykker videre til nye byer og bygder, hvor kommunerne har søgt om at få besøg.

 

Leg, samtale og forældrenes støtte
I behandlingen af børnene spiller samtale- og legeterapi en vigtig rolle. Barnet kan gennem leg nemmere udtrykke følelser og bearbejde pinefulde oplevelser – sammen med psykologen.

I behandlingen bliver forældrene også inddraget. De får rådgivning, så de bliver i stand til at støtte barnet. Det er en vigtig del af behandlingen. Er et barns grænser eksempelvis blevet overtrådt, skal forældrene vide, hvordan de bedst kan hjælpe, så deres barn igen kan mærke egne grænser.

 

Mange har fået hjælp
Paneeraq Olsen, Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, er glad og stolt over det store arbejde, som er sat i værk:
- Børnerejseholdet har allerede behandlet mange børn og unge, og det glæder mig. Jeg er specielt glad for, at hele familien bliver inddraget, så forældrene kan hjælpe deres eget barn bedst muligt. 

- Børnene har været udsat for noget, som de aldrig skulle have oplevet. Det gør mig trist, for uden hjælp kan overgreb påvirke et menneske resten af livet. Jeg er stolt på Grønlands vegne over, at vi nu er i stand til at tilbyde god behandling i hele landet, siger Paneeraq Olsen

 

Tidlig opsporing af mistrivsel
Rejseholdets arbejde retter sig mod hele lokalsamfundet med kurser og rådgivning til de personer, der professionelt arbejder med børn og unge – pædagoger, lærere, sagsbehandlere med flere.  Målet er, at alle omkring børn og unge skal blive i stand til tidligt at spotte mistrivsel og sætte ind med hjælp på tværs af de forskellige institutioner – børnehave, skole, sundhedsvæsen osv.
- Det er virkelig dejligt at opleve, når personerne i byerne og bygderne opdager, hvordan de kan bruge hinanden i indsatsen for at hjælpe de udsatte børn og unge, fortæller Naja Lund Kielsen, som er afdelingschef for børnerejseholdet i Socialstyrelsen.

Naja Lund Kielsen nævner et eksempel, hvor en skolelærer kan få mistanke om, at et barn mistrives.

- Her er det vigtigt at danne en dialog med forældre. Det kan dog være svært, fordi forældrene ofte ikke har overskuddet og ressourcerne. Derfor er det godt, når familiecentre og familiehuse samarbejder med de sociale myndigheder i byen eller bygden. Når hjælpen koordineres på tværs, så er det vores erfaring, at barnet hurtigere får den støtte, der skal til - forklarer Naja Lund Kielsen.

 

Kontakt

For nærmere information kontakt ministersekretær Inûna Davidsen på e-mail: inda@nanoq.gl eller tlf. + 299 25 78 54