Gå til sidens indhold
  1. Del link

Genopstartspakke for turisterhvervet, samt udfasning af Covid-19 hjælpepakker

Sendes af: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Siden Covid-19 ramte vores samfund, har Naalakkersuisut løbende iværksat Covid-19 initiativer, der har understøttet erhvervslivet.

Vores fokus har især været på at støtte op om turisterhvervet. Derfor iværksatte Naalakkersuisut i januar 2021 følgende tre hjælpepakker med tilhørende retningslinjer som gælder indtil 31. oktober 2021:
- Akuthjælpepakke for turisterhvervet, herunder kriselån
- Arbejdsmarkedspakke for turisterhvervet
- Aktivitetspakke for turisterhvervet

For perioden 1. november 2021 og til og med 31. december 2021 har Naalakkersuisut besluttet at der indføres en genopstartspakke for turisterhvervet i perioden med dertilhørende retningslinjer. Indholdet er det samme som i akutpakken for turisterhvervet, dog med nogle mærkbare ændringer, der påskønner omstilling til en markedssituation uden Covid-19. Bland andet er det maksimale støttebeløb pr. måned nedsat til 100.000 kr.

Det er ønsket, at erhvervet nu omstiller sig til en markedssituation uden Covid-19 hjælpepakker i det nye år. Rejser vil blive mere forventelige i takt med at vaccinationsprogrammet skrider frem. Med tanke på denne påbegyndte genåbning af samfundet vil alle Covid-19 hjælpepakker dermed være udfaset når genopstartspakken udløber ved udgangen af året.

De gældende retningslinjer findes på www.big.gl

For yderlige spørgsmål henvises til Departementet for Erhverv og Handel, isiin@nanoq.gl