Ny formand for Grønlands Kunstfond: Vi ser frem til at være med til at udvikle grønlandsk kunst og kultur

Bestyrelsen for Grønlands første Kunstfond har konstitueret sig ved et møde den 22. september 2021. Bestyrelsen har valgt Julia Pars som formand.
- Vi glæder os som bestyrelse til at starte arbejdet og samarbejdet med Naalakkersuisut omkring Grønlands første Kunstfond, siger den nyvalgte formand for Kunstfonden Julia Pars, der har stor erfaring med kunst og kultur.
Julia Pars har tidligere været direktør for kulturhuset Katuaq, og har stor erfaring med bestyrelsesarbejde indenfor forskellige brancher, herunder kunst og kultur.
- Vi ser frem til at være med til at udvikle Grønlandsk Kunst og Kultur gennem uddeling af midler til kunstnerisk virksomhed, siger hun.
Leder af Skuespillerskolen Vivi Sørensen bliver næstformand. De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Arnakkuluk Jo Kleist, som er direktør for Katuaq, Hans Jukku Noahsen, som er musiker m.m. og Jacob Froberg, leder af musikskolen i Sisimiut.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter P. Olsen bød den nye bestyrelse velkommen under deres første møde.
- Jeg startede forarbejdet med kunstfonden i 2014, da jeg var med til at vedtage Inatsisartutlov nr. 11 af 6. juni 2016 om kunstnerisk virksomhed. Nu, efter jeg har glædet mig i så lang tid, oprettes Grønlands Kunstfond endelig, udtalte en stolt Naalakkersuisoq og fortsætter:
- Jeg er sikker på at I kommer til at drive kunstfonden med stærkt grundlag da I besidder højt kunstnerisk viden og jeg vil takke jer for jeres engagement.
Bestyrelsen skal, inden januar 2022, lave forarbejdet i oprettelsen af kunstfonden således den kan være klar til at modtage ansøgninger.

For yderligere information om Grønlands Kunstfond kan Kulturkonsulent Mika Lyberth kontaktes på e-mail: mlyb@nanoq.gl og telefon: 34 57 44.