Formanden for Naalakkersuisuts åbningstale ved Inatsisartuts efterårssamling 2021

Naalakkersuisut siulittaasuat, Múte Bourup Egede

(Det talte ord gælder)

Ærede formand for Inatsisartut, ærede medlemmer af Inatsisartut, ærede landsmænd.

Jeg takker for formanden for Inatsisartut’s velkomst tale

-----

Forestil dig bedstemor og bedstefar som i mange år har virket i samfundet, gå en dejlig tur med deres barnebarn i hånden.

Som efter et indholdsrigt liv videregiver deres kærlighed og tid til deres børnebørn, som har livet foran sig.

Som videregiver deres værdier, som de selv har fået af deres forfædre.

Som lever deres liv i ro og mag efter et langt arbejdsliv. Og er midtpunkt for deres familie.

Kærlighed. Erfaring. Et langt arbejdsomt liv. Et liv hvor de har bidraget stort til samfundet, og har et levet liv bag sig. Og fortsat vil leve livet.

Disse mennesker er dem som vi skal være taknemmelige overfor. I dag. For det forgangne og for fremtiden.

De vigtigste ressourcer vi har er: Børnene. De gamle. Alle borgerne i Grønland.

Hvis disse mennesker har gode vilkår, vil landet have større chancer for at få et godt grundlag.

I overgangen mod en fremtid som er rig på muligheder kan vi ikke komme udenom dette.

Mod en fremtid som indeholder større lighed, retfærdighed og mindre forurening. På vej henimod den nye tid skal vi ikke glemme folket, de skal være i centrum.

-----

Som vi alle ved har vi globalt været ramt af pandemien. Covid-19 ændrede det liv som vi kendte så godt. Og selvom denne virus har ændret vores levemåde, viste vi at vi sammen kunne handle, så vi har undgået de alvorlige konsekvenser af den.

Her har sammenhold været helt centralt, og er det stadigvæk.

Borgerne har taget et stort medansvar og været påpasselige, og ikke mindst ved en stigende accept af vaccinen.

Helt fra starten har partiledelserne været et godt bagland for de nødvendige tiltag, og er det stadigvæk. Denne vilje til at møde hinanden og holde sammen har vist hvilken styrke det giver at være sammen om en målsætning. For det har været tvingende nødvendigt.

Hos Naalakkersuisut er det vores mål, at sammenhold, viljen til kompromiser og at bestræbe sig på at finde løsninger sammen skal være det centrale i vores arbejde.

Det centrale budskab i Koalitionsaftalen handler om at borgerne, via de folkevalgtes fælles fodslag, skal være med, så vi sammen med dem kan opnå større lighed og tryghed i samfundet.

Jeg synes at det er vigtigt at alderdommen efter et langt livs aktivt virke skal være trygt og jeg er ikke i tvivl om, at I deler denne opfattelse. For vi skylder aanaa og aataa en stor tak for deres bidrag til samfundet.

Efter at vi dannede det nye Naalakkersuisut koalition har vi kigget på finansloven, og vi har foreslået at der skal anvendes 15 mio. kr. i det første år på ældreområdet og 30 mio. kr. for overslagsårene. Det er mit håb og ønske at der i Inatsisartut kan være bred enighed blandt partierne på dette område. For førnævnte beløb giver aanaa og aataa muligheder for at få flere penge og bedre vilkår.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi sammen kan forbedre på vore ældres vilkår. Og fra Naalakkersuisuts side glæder vi os til en bred dialog med forståelse for hinanden.

Naalakkersuisut finder det vigtigt at der skal være fokus på ældreområdet i de kommende år. Vi er i gang med at lave en ældrestrategi, så vi har grundlag til at lave indsatser, hvor der er behov.

Det er bl.a. derfor at vi har foreslået at der skal afsættes midler til at give plads til at ældretalsmanden kan virke mere selvstændigt.

De nødvendige opgaver handler om, at vi skal arbejde henimod større lighed, større retfærdighed, at borgerne skal mærke en større inddragelse og at vi skal udvikle og fremme på erhvervsområdet.
Derfor vil Naalakkersuisut i denne valgperiode igangsætte reformer, der styrker den enkelte.

Vi vægter at der i dette arbejde sker et samarbejde mellem borgere, de folkevalgte i Inatsisartut, og ikke mindst i kommunerne, så vi på denne måde får det største samlede fodslag og kan opstarte de nødvendige opgaver og ændringer.

Vi opstarter denne proces med lovforslag i Inatsisartut, og flere vil følge efter i de kommende år.

I vores samarbejde bliver uddannelser for vore børn og unge det helt centrale. Uddannelse er nøglen for vores fremtid, og her skal vi åbent kunne debattere og samarbejde om, hvordan vi får flest muligt igennem til en uddannelse.
Fra Naalakkersuisuts side glæder vi os til det tætte samarbejde med Inatsisartut, kommunerne og andre relevante parter. Og debattere om, hvordan uddannelserne kan have udspring i de erhvervsområder som vi har her i landet. Til fremme for hele samfundet.

Vores finanslov udstikker retningen for den kurs vi vil tage i vores hverdag og for fremtiden. Den vil påvirke vore børns, vore forældres og bedsteforældres daglige liv.

Børnene – samarbejde med kommunerne

Før jeg kommer ind på tiltag omkring børn kan jeg oplyse at jeg har søgt Formandskabet for Inatsisartut om at ekstraordinært punkt på dagsorden ved vores næste mødedag med henblik på valg af nyt Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier.

Det skal være muligt for vore børn at føle den tryghed og styrke der ligger i at blive omfavnet af bedsteforældre.

En tryg barndom danner grundlaget for et sundt samfund. Og derfor skal vi i samlet trop arbejde for at give børnene en tryg barndom. Og vi skal ikke glemme at vi alle sidder med ansvaret.

Fra de offentliges side er vi bekendt med dette ansvar, og derfor er det Naalakkersuisuts målsætning sammen at blive ved med at udvikle på beskyttelsen af vore børn.

Naalakkersuisut vægter at styrke borgernes retssikkerhed, og jeg ved at Inatsisartut er af samme holdning.

Det er vigtigt, at vi handler konkret, og vi skal arbejde på at modarbejde overskridelse af vore grænser. Det er os der kan stoppe for seksulle overgreb, os der er her lige nu.

Overskride grænser skal aldrig normaliseres, ord og handlinger skal hænge sammen.

Ved dette efterårs fremlæggelser glemmer jeg ikke de mange mennesker og børn, som imod deres ønske har fået overskredet deres grænser og er blevet udsat for seksuelle overgreb. Vores hensigt i forslaget er at forhøje forantaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige. Dette har i flere år været et ønske i Inatsisartut, og vil blive fremlagt til afstemning.

Der er mennesker, som endnu ikke har kunnet ytre sig om disse grænseoverskridelser, og andre er modigt stået frem og er gået ind i kampen imod seksuelle overgreb i samfundet.

Fra Naalakkersuisuts side har vi arbejdet for øge vores støtte til rådgivningslijnen, så flere mennesker kan få mulighed for at få hjælp og støtte. Og disse muligheder skal ikke stoppe her. Vi har alle et ansvar for en samlet indsats.

Til mine landsmænd som har oplevet at deres grænser er blevet overskredet vil jeg sige; du er ikke alene, der er andre omkring dig og du er elsket. Du har som alle andre renhed, søg hjælp hvis du har brug for det.

En stor udfordring for samfundet er også selvmord. Når vi hører om at unge mennesker og andre har begået selvom, bliver vi alle berørte af det. Og bliver ramt. Jeg nævner denne udfordring fordi det er nødvendigt. For landets vigtigste ressource er menneskene. Og for at komme disse udfordringer til livs, må vi tage fat i roden. Dette er ikke nemt, men hvis vi står sammen kan vi generere styrke til at komme videre. Lad os samarbejde, for det har borgerne brug for.

----

I midten af denne måned mødtes Naalakkersuisut med borgmestrene. Målet med mødet var, at vi skulle sikre et samarbejde omkring de samme politiske målsætinger.

Jeg vil gerne takke borgernes repræsentanter for at vi kunne mødes, og også takke alle de ansatte ude i kommunerne; jeres arbejde har meget stor betydning for landet, for i er tætte på borgerne. I er nødvendige og det at i er med til at løfte opgaverne tilfører en styrke, og det skal i huske på i jeres daglige arbejde.

Det er nødvendigt, at inddrage kommunerne, og bruge erfaringer ift. det fælles politiske fodslag for landet.

De fem kommuner har lavet en fælles henvendelse til Naalakkersuisut omkring det sociale område samt omkirng anbringelser af børn udenfor hjemmene.

Vi har modtaget denne henvendelse med alvor, og det som vi kan gøre er, at vi kan sørge for et meget større samarbejde indenfor det sociale område. Og her har vi sagt til borgmestrene, at vi gerne vil være med i et tættere samarbejde ift. at styrke arbejdsområderne på det sociale område.

Det gør vi fordi Naalakkersuisut gerne vil have et stærkt samarbejde, og heri er de fagpersoner som er tætte på borgerne meget vigtige.

Med andre ord, så har Naalakkersuisut og kommunerne brug for hinanden, for den ene part alene kan ikke skabe en fremgang, og kun ved en fælles indsats kan vi servicere til bedste gavn for borgerne.

I finanslovsarbejdet arbejder vi på at sikre flere midler til de instanser og vidensområder der arbejder for menneskerettigheder, fordi det er vigtigt at det politiske arbejde skal være struktureret og være baseret på menneskerettigheder og at der skal skabes bred viden omkring dem i befolkningen.

I Naalakkersuisut anser vi viden og forståelsen omkring menneskerettigheder som værdifuldt og uundgåeligt på vores vej mod selvstændighed, for det er ved at tale om, og sætte fokus på menneskerettighederne, at vi som samfund og som individer bliver bevidste om vores forpligtelser på det felt.

Transport og turisme
Under valgkampen lovede alle partierne hinanden, at vi ville sætte alle stridighederne fra den forrige koalition til side, og fokusere på hvad vort land har behov for på nuværende tidspunkt, og derved sætte det politiske fælles ansvar i front.

Dette forpligter. Som formand for Naalakkersuisut vil jeg takke alle partierne, at vi enhver tid kan vi tale sammen og kan samarbejde med hinanden, trods forskelligheden. For jeg er af den overbevisning om, at dialog er det skridt vi skal anvende for at tage de næste skridt til vores fælles udvikling, og allervigtigst ikke at glemme at det er det grønlandske folk som vi arbejder sammen om at tjene.

Netop for at kunne servicere borgerne bedst muligt har Naalakkersuisut, på baggrund af Inatsisartuts beslutning i 2018 om lufthavnsbygninger, valgt en åben styring på området.

Det valgte vi for at kunne give Inatsisartut det bedste grundlag for en debat så man får mulighed for at komme videre. Velvidende at vi sidder med økonomiske udfordringer der, men for at give det bedste grundlag.
Vi kan derved ikke komme udenom at tale sammen om de kommende lufthavne på en realistisk og ansvarlig måde, så projekterne kan realiseres.

Inatsisartut godkendte i 2018 rammerne for det nye lufthavnsbyggeri, og det er nu kommet for dagen at de oprindelige planer ser andeledes ud i dag, og vi ønsker i Naalakkersuisut at dette forhold ikke påvirker vort samfund og befolkningen i en negativ retning – men vi ved nu at de økonomiske beregninger fra 2018 har vist sig ikke at slå til.

Udover at lufthavnene vil blive benyttet i infrastrukturen og turismen, vil det være nødvendigt at fremme den interne trafik.

De trafikale og infrastrukturelle forhold har stor indflydelse på de beboede områder, og er ikke mindst meget bestemmende for erhvervsudviklingen.

Hvis vi skal videreudvikle på turismen, også set i lyset af Covid-19 og at vi nærmer os normale tilstande igen, så kan vi ikke forlade os på de store lufthavne der bliver bygget nu. De vil hjælpe godt på vej, men hvis vi skal sikre en økonomisk gevinst for hele landet kan vi ikke komme udenom at skulle udvikle på regionerne. Så turismen kan bidrage bedst muligt til økonomien.

Vi kan skabe lokalforandring

At vågne om morgenen og tage på arbejde og bidrage efter evne er en stor styrke i sig selv.

De kompetencer der allerede findes i befolkningen er årsag til de væld af aktiviteter der findes ude i samfundet. Den følelse af at kunne bidrage og være fælles om noget vil ikke alene have gavn for os selv, men det er også noget som vore børn vil lægge mærke til og se op til. For vi skal jo være rollemodeller for vore børn.

Vi skal også evaluere de beslutninger der er blevet lavet på kommunernes vegne fra centralt hold. Beslutninger der bliver lavet over hovedet på folk resulterer ofte i at befolkningen ikke føler at de er med i udviklingen, og de negative konsekvenser af sådanne beslutninger må vi modigt tage hånd om på politisk plan.

Naalakkersuisut har planer om at midlerne til byggeri og erhvervsudvikling i fremtiden skal overdrages til kommunerne. Og vi rækker hånden ud, for dette er et område som er oplagt til et samarbejde.

Erhverv og økonomi går hånd i hånd, og det er nødvendigt for vort land at finde nye indtjeningsmuligheder.

Der bliver ofte under debatterne om erhvervsudvikling nævnt at det er vigtigt at finde økonomisk indkomst udefra, dette er også nødvendigt og det er der ikke noget odiøst i.

Men det interessante er også at identificere de områder hvor det er muligt at udvikle de muligheder hvormed vi selv kan opnå indkomst ud fra de evner vi allerede har her i landet.

Det er nødvendigt for befolkningen at medvirke til udviklingen, for det er ved eget initiativ og egne aktiviteter at kompetencer og viden virkeliggøres, og jeg er af den overbevisning at vi kan gøre det.

Vort største aktiv ved oprettelsen af nye økonomiske muligheder er landets befolkning, for det er når befolkningen deltager i udviklingen, at vi kan løfte samfundet. Jeg ved hvad der er nødvendigt for at skabe udvikling i min hjemby. Sådan forholder det sig også for beboerne ude på kysten. De har kendskab til de muligheder der er i deres område.

Fra næste år påbegynder vi arbejdet med at skabe mål for erhvervsudvikling over hele landet i samarbejde med bygdebestyrelserne, kommunalbestyrelserne, Inatsisartut og og lokale erhvervsfolk.

Vi arbejder ligeledes på at afsætte midler i finansloven til at afholde en konference for mindre bosteder over hele landet.

Der findes mange bygder ude på kysten som bidrager til udviklingen i landet, ligesom der findes bygder hvor de potentialer der allerede findes, ikke udnyttes fuldt ud. Som også kan gavne selvforsyningen.

Vi ønsker fra Naalakkersuisut, at de byer og bygder der allerede bidrager til udviklingen, skal deltage i dialog om mulighederne for endnu større udvikling, og ser frem til at arbejde sammen med dem.

At skabe en sammenhængende og balanceret udvikling er vigtigt for Naalakkersuisut. Vi kan her i salen sammen skabe en erhvervsudvikling og bane vejen for et sikkert og stabilt samfund. Lad os stå sammen om de beslutninger vi har lavet sammen, og erkende de områder hvor vi ikke er nået til enighed, men arbejde for samfundets bedste omkring de områder hvor vi er i overensstemmelse for vort samfunds skyld.
Det er først når vi kan møde hinanden, at vi kan skabe udvikling, og det vil jeg arbejde for at deltage i.

Vi er Grønland

Vi kan drikke det reneste vand. Vi lever i et umådeligt enestående land. Vi lever blandt mennesker, der hilser på os til hverdag.

Vi har nysgerrige og videbegærlige børn og lever i et land som vi elsker og hvor vi kan støtte hinanden.

Det mest værdifulde for mig er at vi lever i et land med et naturligt rent miljø, med en kulturarv og en levemåde præget af vore forfædres ukuelighed, som vi kan videregive til de næste generationer.

Lad os sætte os det mål at være det reneste land i verden og leve miljøbevidst. Over hele verden sætter man politisk fokus på at være miljøbevidst. Lad os vise verden at vi har et medansvar på det område.
Vi har mange muligheder. Lad os være fortroppen for ren udvikling. Som også vil gavne økonomien og velfærden.

Lad os undervise vore børn at leve miljøbevidst, og udnytte vort land og dens ressourcer på en fornuftig måde. Lad os være sammen om at løse affaldsproblematikken der hvor vi bor hver især, og være bevidste om og mindske vores forbrug af plastik.

Selv små aktiviteter i vore byer og bygder har en betydning når flere og flere gør det, og der kan skabes en stor effekt med betydelige resultater.

Dette er vigtigt for mig, siden vi lever i et samfund hvor vores hovederhverv er fiskeriet, og hvis vi skal bibeholde et erhverv som vi er gode til og stolte af, så må vi alle være bevidste om vores forbrug på alle niveauer.

Det er bl.a. en af grundene til at vi i Naalakkersuisut har stoppet med olieefterforsknings udbud i vore farvande og til lands, og i stedet for arbejde for at skabe en miljøbevidst udvikling til gavn for vort land. Hvad er så alternativet for olie? Vi skal værne om fiskeriet og beskytte fødekæden. Politisk har vi sat et mål for at opnå et forbrug der er renere for miljøet.

Naalakkersuisut vil i denne efterårssamling lave forslag til hvordan vi kan udbygge vort energiforbrug baseret på flere vandkraftværker. Et nyt vandkraftværk ved Qasigiannguit vil bane vejen for at udnytte bæredygtig og ren energi i området. I forslaget er også en udvidelse af vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsuanni. På denne måde kan man sikre en vedvarende og ren energiforsyning, og ikke mindst åbne op for udvikling på området.

Dette tiltag støttes bredt politisk, og jeg opfordrer vore medborgere til at arbejde sammen med mig for at nå vore mål for at opnå et renere energiforbrug.

Naalakkersuisut sigter efter udvikling på vandkraftområdet fremfor olieudvindingen.

De sidste par års udvikling på globalt plan har vist, at mulighederne for at erstatte olien med rene energikiler er stigende. Og selv stormagterne benytter også bæredygtige energiformer.

Vi har også yderligere planer om indførelse af renere og bæredygtige energikilder. Eksport af brint som energibærer som kaldes Power to X er noget som vi vil sætte politisk fokus på. Naalakkersuisut mener der er eksport potentialer på energiområdet og har ligeledes planer om at deltage i COP26, således at vi kan fremme vort lands interesser og produkter til mange folkeslag og lande.

Naalakkersuisuts målsætning er, i tæt samarbejde med Inatsisartut, at vores økonomi skal udvikles ved brug af rene energiformer fra naturen.

Nok er nok, lad os arbejde for at danne fortroppen for at benytte disse muligheder. Og som efterspørges af andre lande. Vi har den rene energi her i landet.

Vi har kompetencer indenfor fiskeriet

Vi har kompetencer indenfor fiskeriet i Grønland.

At Grønland har indtægter af vores fælles ressourcer har indflydelse på samfundsstrukturen. Vores samfundsstruktur hvori borgerne får sundhedsydelser, muligheder for at få offentlig hjælp, vores skattesystem og uddannelsesmujligheder muliggøres alle af vores omsætning.

Derfor skal vi have en målsætning om at udvikle på de områder vi er gode til at skabe indtjening ved. Hvis vi skal vedblive at skabe indtjening ved fiskeriet, vores kompetenceområde, skal vi fokusere på, hvordan vi kan tjene endnu flere penge på det. Naalakkersuisut vil gerne starte en dialog omkring hvordan vi kan opstarte og styrke uddannelser indenfor fiskeriet.

I går fremlagde Fiskerikommissionen sin betænkning, og dermed er der åbnet op for en debat på området. Naalakkersuisut glæder sig til denne deabt om fiskeriet, for det er tvingende nødvendigt at debattere om, hvordan vi kan skabe en større indtjening ved vores fælles ressourcer, og ikke mindst også at handle på det.

Først når samfundet har været igennem en debat, vil Naalakkersuisut fremkomme med deres holdning, og vi regner med at dette kan ske til næste efterårssamling for Inatsisartut. Det er tvivlsomt, at alle vil være tilfredse med hvad der besluttes, men på trods af dette vil inddragelse gøre at vi alle vil forstå beslutningsgrundlagene og have indflydelse på processen, således at vi alle forstår de mål og baggrund der ligger til grund for beslutningerne.
Vi må sammen sikre fremtiden for vores vigtigste erhverv.
 
Råstofudvinding
Vore ikke-levende ressourcer kan være med til at fremme vores vækstsamfund. Naalakkersuisuts målsætning er, at råstofudvinding skal indgå som et erhverv, men vi ønsker den mindst mulige forurening, uanset hvilken form for råstofudvinding det drejer sig om og politisk må vi koncentrere os om de udvindinger som vi kan samles om.

Hvor som helst skal vi kunne tage en tår vand i naturen. Vi skal kunne plukke bær. Og vi skal kunne fiske. Vore forfædre gav dette land videre til os, for at vi kan gøre det samme til den næste generation.

Folket har talt, valget afspejler flertallets ønske, at der ikke skal være uranudvinding, og netop derfor har Naalakkersuisut i dette efterår lavet et lovforslag om, at der ikke skal udvindes uran.

Vi ønsker at koncentrere os om ressourcer som ikke indeholder uran, ogde selskaber som har udvindingstilladelser, rubinminen, udvindingen i Qaqortorsuaq, gultminen i sydgrønland, projektet omkring udvinding af eliminit ved Moriusaq og projekter omkring sjælne jordarter i gang.

Naalakkersuisut vil for de kommende år arbejde på en opdatering af vores råstoflov, for den nuværende lov er meget bred og omfatter ligefra kæmpestore projekter til mindre projekter hvor de enkelte borgere kan udnytte ressourcerne. Til næste år vil vi adskille disse i hver sin lov.

Opdateringen af loven skal sikre, at befolkningen inddragesvolveres ligefra planlægningsfasen, og det skal sikres at lokalsamfundene får en større profit ud af disse projekter.

Vore indsatser indenfor Selvstyret

Vores arbejdsgrundlag er Selvstyreloven og denne lov giver os muligheden for på sigt at blive selvstændige.

I forhold til hjemtagning af ansvarsområder, prioriterer Naalakkersuisut at kunne hjemtage fødevareområdet.

I slutningen af næste uge skal jeg møde statsministeren igen, og allerede på vores første møde havde jeg et ønske om at drøfte et samarbejde omkring fødevareområdet. Til mødet i foråret drøftede vi endvidere muligheden for at vi ift. forsvars-og sikkerheds samt udenrigsområdet i større grad kan blive direkte inddragede og få større kompetencer. På denne måde ville vi få større indflydelse på sager som vedrører Grønland.

Rollemodeller skaber sammenhold

Til sidst vil jeg gerne takke de kvindelige håndboldspillere som her i efteråret gav os en fælles oplevelse og en stolthed ifm. med de Panamerikanske håndbold mesterskaber. Det var en fantastisk oplevelse som styrkede os.

Nu er håndboldspillerne vendt tilbage, og selvom de ikke kvalificerede sig til at deltage i verdensmesterskaberne, gav de os en styrke, og viste hvad man kan opnå ved en fælles indsats.

Ved at bruge deres talenter viste de os hvad vort land kan opnå, og dermed viste de også vore børn hvad man sammen kan opnå.

Jeg vil benytte denne lejlighed til at takke vore sportsfolk, musikere, trommedansere, kor, kunstnere, forfattere, små medlemmer af Nakuusa, skolebestyrelser, frivillige og foreningsfolk, for i er alle en del af vore værdifulde ressourcer.

Jeres bys- og bygdefæller kan se jeres arbejde, og i er rollemodeller for børnene ift. hvad man med sine talenter og evner kan yde og dermed få indflydelse.

Jeg vil også gerne takke alle forrige folkevalgte og forrige medlemmer af Naalakkersuisut, for uanset hvem det er skal der ytres en taknemmelighed for alle de som efter bedste evne har arbejdet for at skabe fremgang her i landet.

Og vi skal vise, at vi kan rose hinanden, for vore børn skal vide at de voksne er i stand til at snakke og arbejde sammen. For vi skal være rollemodellerne – at videreføre den bedste gave som vi fik af vore forfædre.

For forestil dig en bedstempr og en bedstefar som drager omsog for deres barnebarn. Og er ankre for familen.

Og sådan er vi også her i vort samfund.

Hvis vi drager omsorg for hinanden. Og har gode ankre.

Vi former en god fremtid. Og går væk fra de ting der skiller os.

Når vi hjælper hinanden – når vi er sammen – så kan vi opnå hvad som helst.

Lighed og tryghed skaber fremgang, og derfor ser jeg frem til vores samarbejde for de næste fire år. For landet og for dets folk.

Tak