Læs opNaalakkersuisut roser borgerne og myndighederne i Tasiilaq
Sendes af: Departement for Sundhed
Alkoholsalget i Tasiilaq og de fem tilhørende bygder åbner nu igen efter 14 dages nedlukning.
Lukning af alkoholsalg skete på baggrund af ulykkelige hændelser i Tasiilaq, men Naalakkersuisut er glade for, at selvom der har været tragiske hændelser, så er sammenholdet i Tasiilaq fornyet og samarbejdet mellem borgere og Kommuneqarfik Sermersooq er styrket.
Kommuneqarfik Sermersooq har afholdt et dialogmøde med borgerne i Tasiilaq, hvor 250 borgere deltog.
Naalakkersuisut er stolte over, at borgerne på mødet selv er kommet med idéer til, hvilke tiltag man kan lave for at bearbejde og forebygge druk og hvad der følger med.
- Kommuneqarfik Sermersooq og myndighederne i Tasiilaq skal have stor ros for at have lyttet til borgernes ønske om at blive inddraget i hvilke fremadrettede løsningsorienterede indsatser, der kan igangsættes. Borgerne har ønsket, at der bliver lavet alkoholfrie arrangementer på lønningsdage, samt at der bliver holdt temamøder én gang om måneden, hvilket er rigtig gode positive idéer, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Kirsten Fencker.
Kirsten Fencker kommer også med en lille opfordring til borgerne og kommunen:
- Naalakkersuisut har de sidste par uger fulgt med i udviklingen i Tasiilaq efter de sørgelige hændelser. Og det er vores indtryk, at borgerne ønsker en forandring, og at forandringen skal komme fra dem selv, og at der er stort sammenhold hos borgerne i Tasiilaq i denne svære tid. Jeg vil derfor opfordre til, at der på de kommende temamøder sættes fokus på det gode liv; hvad er et godt liv? Hvad giver håb hos borgerne i Tasiilaq?
Naalakkersuisoq for sociale anliggender, der også varetager børn, unge og familieområdet, roser myndighederne og borgerne i Tasiilaq.
- Kommuneqarfik Sermersooq har været god til at lytte til borgerne, og borgerne har bidraget med nogle rigtig gode og løsningsorienterede idéer. Naalakkersuisut mener, at man bedst kan løse problemer med lokalt forankrede initiativer, siger Mimi Karlsen og fortsætter;
- Borgerne i Tasiilaq er, med deres vilje til forandring, forbilleder for resten af landet.
Drikkeri fører til overgreb og vold
Politimester Bjørn Tegner Bay har tidligere i år – i forbindelse med Politiets årsrapport - offentligt talt om den tydelige sammenhæng, som politiet ser mellem voldsomt drikkeri og personfarlig kriminalitet.
- Den sammenhæng kan ingen af os politikere sidde overhørig. Vi er nødt til at handle og gøre alt, hvad vi kan for at stoppe drikkeriet, der fører så meget dårligdom med sig, og som ikke mindst går ud over vore børn og unge, udtaler Kirsten Fencker og Mimi Karlsen
Her i sommer blev offentliggjort en rapport om mental sundhed blandt 15-34 årige. Undersøgelsen viste helt entydigt, at alkoholproblemer i barndomshjemmet indebærer en alvorlig risiko for mistrivsel, vold og seksuelle overgreb. Tre gange så mange af disse unge må leve med følgerne af seksuelle overgreb. Og langt flere har oplevet vold i hjemmet – sammenlignet med børn fra hjem uden alkoholmisbrug.
Forbud er en nødvendig nødløsning
At udstede forbud i Tasiilaq var en nødvendig nødløsning. Det er noget, man kan og bør gribe til, når der ikke er andet at gøre, som i Tasiilaq, hvor rusdrikkeriet kostede menneskeliv, tog magten fra sundhedsvæsenet og hvor husspektakler og vold uomtvisteligt ramte samfundets svageste.
Totalt forbud mod alkoholsalg kan give et tiltrængt pusterum for et overbebyrdet sundhedsvæsen og et socialt system, der ikke kan følge med, selv om kommunens ansatte og politiet gjorde en ihærdig og prisværdig indsats.
Her i efteråret skal Inatsisartut diskutere, om der er behov for permanent at begrænse adgangen til spiritus – eksempelvis ved kun at tillade salg af øl, vin og spiritus fra specielle butikker. Den diskussion ser Naalakkersuisut frem til, for der er et indlysende behov for forandring.
Drikkekulturen skal ændres
Det er ikke kun i Tasiilaq, at drikkeri i forbindelse med lønudbetaling tager fuldstændig overhånd. Det sker desværre i mange byer og bygder. Det ved de fleste udmærket. Rusdrikkeri er farligt - både for dem, der drikker og deres omgivelser.
Kulturen skal ændres, sådan at det bliver uacceptabelt at drikke sig fra sans og samling hver weekend. – Som det er i dag, viser politiets rapporter, at ukontrolleret drikkeri får forældre til at glemme ansvaret for børnene, og de voksne ender i situationer, som de ved fuld bevidsthed ville tage klart afstand fra.
Kræver fælles indsats
Alkoholkulturen kan politikere ikke ændre uden befolkningens opbakning. Hver enkelt borger er nødt til at tage stilling, se de sociale og psykiske konsekvenser af overdrevent drikkeri i øjnene og ændre adfærd, sådan at børn og unge fremover får flere ansvarlige voksne rollemodeller. Derfor er det godt at se, at der allerede er blevet afholdt et borgermøde i Tasiilaq med fokus på, hvad der skal ske fremadrettet.
Ingen hurtige løsninger
Bevidst ændring af alkoholkulturen eller begrænsning af adgangen til alkohol løser ikke ”med et snuptag” alle problemer. Ondet har mange rødder, drikkeriet har sine årsager. De seksuelle overgreb, volden og tendensen til selvmord er ofte gået i arv fra generation til generation. Børn bliver forsømt af forældre, der selv var forsømt eller misbrugt. Og det enkelte menneske magter ikke ved egen hjælp at komme ud af den onde cirkel. De har brug for hjælp.
Hjælpen når frem
Mange indsatser er i gang:
Et rejsehold, der hjælper børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb, besøgte her i sommer Tasiilaq og de nærtliggende bygder. Arbejdet er i opstartsfasen, men børn og unge vil fremover få tilbudt behandling af deres traumer.
Et værested for børn og unge åbnede i Tasiilaq i 2020. Værestedet har åbent hver anden weekend og her kan børn og unge få et trygt sted at overnatte, hvis de ikke kan være derhjemme. Væresteder er oprettet som en del af anbefalingerne fra det grønlandsk-danske samarbejde.
Alliaq, der er et gratis tilbud til mennesker, der udøver vold over for deres nærmeste, har fra 1. september udvidet åbningstiderne. Det er altså blevet nemmere for borgere, der har svært ved at styre aggressionerne, at få hjælp. Telefonlinjerne er nu åbne alle ugens dage – også i weekenden, hvor det ofte brænder på i familierne.
Kommunerne får – via det grønlandsk-danske samarbejde – hjælp til at komme til bunds i de mange børnesager, der har hobet sig op. Tasiilaq var det første område, der fik hjælp tilbage i 2019, og der er nu bevilliget flere penge til formålet, sådan at anden runde begynder om kort tid.
Killiliisa har etableret et online univers, der skal bidrage til at nedbryde tabuer om seksuelle overgreb. Killiliisa har produceret dokumentarfilm, podcasts og andet oplysende materiale med det formål at hjælpe ofre for overgreb med at komme videre i livet.
Vi er på rette vej
- Vi er helt på det rene med, at mange synes, det går for langsomt med at få hjælpen frem. For det gør ondt at tænke på, at børn og unge lider nød. Vi vil gerne hurtigt have problemerne til at forsvinde. Men desværre kræver et langt sejt træk at komme dybt rodfæstede og alvorlige sociale og psykiske problemer til livs. Det tager tid. Men vi er på rette vej, udtaler Kirsten Fencker og Mimi Karlsen.
Har du brug for at tale med nogen? Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen, kan kontakte Tusaannga på telefon 801180 eller sms 1899. Det er anonymt og gratis at kontakte Tusaannga - du kan også ringe, selvom du ikke har mere Tusass.
For nærmere information kontakt ministersekretær Naja Lynge Petersen på e-mail: nlyp@nanoq.gl og mobil 27 02 43.
Lukning af alkoholsalg skete på baggrund af ulykkelige hændelser i Tasiilaq, men Naalakkersuisut er glade for, at selvom der har været tragiske hændelser, så er sammenholdet i Tasiilaq fornyet og samarbejdet mellem borgere og Kommuneqarfik Sermersooq er styrket.
Kommuneqarfik Sermersooq har afholdt et dialogmøde med borgerne i Tasiilaq, hvor 250 borgere deltog.
Naalakkersuisut er stolte over, at borgerne på mødet selv er kommet med idéer til, hvilke tiltag man kan lave for at bearbejde og forebygge druk og hvad der følger med.
- Kommuneqarfik Sermersooq og myndighederne i Tasiilaq skal have stor ros for at have lyttet til borgernes ønske om at blive inddraget i hvilke fremadrettede løsningsorienterede indsatser, der kan igangsættes. Borgerne har ønsket, at der bliver lavet alkoholfrie arrangementer på lønningsdage, samt at der bliver holdt temamøder én gang om måneden, hvilket er rigtig gode positive idéer, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Kirsten Fencker.
Kirsten Fencker kommer også med en lille opfordring til borgerne og kommunen:
- Naalakkersuisut har de sidste par uger fulgt med i udviklingen i Tasiilaq efter de sørgelige hændelser. Og det er vores indtryk, at borgerne ønsker en forandring, og at forandringen skal komme fra dem selv, og at der er stort sammenhold hos borgerne i Tasiilaq i denne svære tid. Jeg vil derfor opfordre til, at der på de kommende temamøder sættes fokus på det gode liv; hvad er et godt liv? Hvad giver håb hos borgerne i Tasiilaq?
Naalakkersuisoq for sociale anliggender, der også varetager børn, unge og familieområdet, roser myndighederne og borgerne i Tasiilaq.
- Kommuneqarfik Sermersooq har været god til at lytte til borgerne, og borgerne har bidraget med nogle rigtig gode og løsningsorienterede idéer. Naalakkersuisut mener, at man bedst kan løse problemer med lokalt forankrede initiativer, siger Mimi Karlsen og fortsætter;
- Borgerne i Tasiilaq er, med deres vilje til forandring, forbilleder for resten af landet.
Drikkeri fører til overgreb og vold
Politimester Bjørn Tegner Bay har tidligere i år – i forbindelse med Politiets årsrapport - offentligt talt om den tydelige sammenhæng, som politiet ser mellem voldsomt drikkeri og personfarlig kriminalitet.
- Den sammenhæng kan ingen af os politikere sidde overhørig. Vi er nødt til at handle og gøre alt, hvad vi kan for at stoppe drikkeriet, der fører så meget dårligdom med sig, og som ikke mindst går ud over vore børn og unge, udtaler Kirsten Fencker og Mimi Karlsen
Her i sommer blev offentliggjort en rapport om mental sundhed blandt 15-34 årige. Undersøgelsen viste helt entydigt, at alkoholproblemer i barndomshjemmet indebærer en alvorlig risiko for mistrivsel, vold og seksuelle overgreb. Tre gange så mange af disse unge må leve med følgerne af seksuelle overgreb. Og langt flere har oplevet vold i hjemmet – sammenlignet med børn fra hjem uden alkoholmisbrug.
Forbud er en nødvendig nødløsning
At udstede forbud i Tasiilaq var en nødvendig nødløsning. Det er noget, man kan og bør gribe til, når der ikke er andet at gøre, som i Tasiilaq, hvor rusdrikkeriet kostede menneskeliv, tog magten fra sundhedsvæsenet og hvor husspektakler og vold uomtvisteligt ramte samfundets svageste.
Totalt forbud mod alkoholsalg kan give et tiltrængt pusterum for et overbebyrdet sundhedsvæsen og et socialt system, der ikke kan følge med, selv om kommunens ansatte og politiet gjorde en ihærdig og prisværdig indsats.
Her i efteråret skal Inatsisartut diskutere, om der er behov for permanent at begrænse adgangen til spiritus – eksempelvis ved kun at tillade salg af øl, vin og spiritus fra specielle butikker. Den diskussion ser Naalakkersuisut frem til, for der er et indlysende behov for forandring.
Drikkekulturen skal ændres
Det er ikke kun i Tasiilaq, at drikkeri i forbindelse med lønudbetaling tager fuldstændig overhånd. Det sker desværre i mange byer og bygder. Det ved de fleste udmærket. Rusdrikkeri er farligt - både for dem, der drikker og deres omgivelser.
Kulturen skal ændres, sådan at det bliver uacceptabelt at drikke sig fra sans og samling hver weekend. – Som det er i dag, viser politiets rapporter, at ukontrolleret drikkeri får forældre til at glemme ansvaret for børnene, og de voksne ender i situationer, som de ved fuld bevidsthed ville tage klart afstand fra.
Kræver fælles indsats
Alkoholkulturen kan politikere ikke ændre uden befolkningens opbakning. Hver enkelt borger er nødt til at tage stilling, se de sociale og psykiske konsekvenser af overdrevent drikkeri i øjnene og ændre adfærd, sådan at børn og unge fremover får flere ansvarlige voksne rollemodeller. Derfor er det godt at se, at der allerede er blevet afholdt et borgermøde i Tasiilaq med fokus på, hvad der skal ske fremadrettet.
Ingen hurtige løsninger
Bevidst ændring af alkoholkulturen eller begrænsning af adgangen til alkohol løser ikke ”med et snuptag” alle problemer. Ondet har mange rødder, drikkeriet har sine årsager. De seksuelle overgreb, volden og tendensen til selvmord er ofte gået i arv fra generation til generation. Børn bliver forsømt af forældre, der selv var forsømt eller misbrugt. Og det enkelte menneske magter ikke ved egen hjælp at komme ud af den onde cirkel. De har brug for hjælp.
Hjælpen når frem
Mange indsatser er i gang:
Et rejsehold, der hjælper børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb, besøgte her i sommer Tasiilaq og de nærtliggende bygder. Arbejdet er i opstartsfasen, men børn og unge vil fremover få tilbudt behandling af deres traumer.
Et værested for børn og unge åbnede i Tasiilaq i 2020. Værestedet har åbent hver anden weekend og her kan børn og unge få et trygt sted at overnatte, hvis de ikke kan være derhjemme. Væresteder er oprettet som en del af anbefalingerne fra det grønlandsk-danske samarbejde.
Alliaq, der er et gratis tilbud til mennesker, der udøver vold over for deres nærmeste, har fra 1. september udvidet åbningstiderne. Det er altså blevet nemmere for borgere, der har svært ved at styre aggressionerne, at få hjælp. Telefonlinjerne er nu åbne alle ugens dage – også i weekenden, hvor det ofte brænder på i familierne.
Kommunerne får – via det grønlandsk-danske samarbejde – hjælp til at komme til bunds i de mange børnesager, der har hobet sig op. Tasiilaq var det første område, der fik hjælp tilbage i 2019, og der er nu bevilliget flere penge til formålet, sådan at anden runde begynder om kort tid.
Killiliisa har etableret et online univers, der skal bidrage til at nedbryde tabuer om seksuelle overgreb. Killiliisa har produceret dokumentarfilm, podcasts og andet oplysende materiale med det formål at hjælpe ofre for overgreb med at komme videre i livet.
Vi er på rette vej
- Vi er helt på det rene med, at mange synes, det går for langsomt med at få hjælpen frem. For det gør ondt at tænke på, at børn og unge lider nød. Vi vil gerne hurtigt have problemerne til at forsvinde. Men desværre kræver et langt sejt træk at komme dybt rodfæstede og alvorlige sociale og psykiske problemer til livs. Det tager tid. Men vi er på rette vej, udtaler Kirsten Fencker og Mimi Karlsen.
Har du brug for at tale med nogen? Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen, kan kontakte Tusaannga på telefon 801180 eller sms 1899. Det er anonymt og gratis at kontakte Tusaannga - du kan også ringe, selvom du ikke har mere Tusass.
For nærmere information kontakt ministersekretær Naja Lynge Petersen på e-mail: nlyp@nanoq.gl og mobil 27 02 43.