Gå til sidens indhold
  1. Del link

Naalakkersuisoq for Kultur udpeger bestyrelsesmedlemmer til landets første kunstfond

Sendes af: Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Qaannat
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke har udpeget de første medlemmer til Grønlands Kunstfonds bestyrelse.

I august kundgjorde Naalakkersuisut Selvstyrets bekendtgørelse nr. 43 af 13. august 2021 om Grønlands Kunstfond, og dermed kunne arbejdet med etablering af Grønlands første kunstfond påbegyndes. Naalakkersuisoq for Kultur udpeger bestyrelsesmedlemmerne for en periode på 4 år.

De udpeget er:
  • Julia Pars, indstillet af Sulisitsisut,
  • Jakob Froberg, indstillet af EPI,
  • Vivi Sørensen, indstillet af EPi,
  • Hans Jukku Noahsen, indstillet af EPI
  • og Arnakkuluk Jo Kleist som er indstillet af Katuaq.
- Jeg er glad for at havde fået gode indstillinger fra de forskellige organisationer. Det har gjort det svært for mig at vælge imellem dem. Jeg glæder mig til samarbejdet med Kunstfondens bestyrelse, som fra januar 2022 og fremover blandt andet skal behandle ansøgninger til kunstmidler, udtaler Naalakkersuisoq Peter P. Olsen.

Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for fondens arbejde som skal sikre åbenhed og gennemskuelighed i fondens virke. Én af de første opgaver som bestyrelsen skal foretage, er at udpege sagkyndige herfor for hvert kunstområde.

Kunstfonden vil kunne modtage de første ansøgninger til kunstmidlerne fra d. 1. januar 2022.

For yderligere information om Grønlands Kunstfond kan ministersekretær Paninnguaq Steenholdt kontaktes på e-mail: pslt@nanoq.gl og telefon: 34 57 02.