Svar på åbent brev fra Simon Simonsen om byggeri af lufthavn i Qaqortoq

Kære Simon,

Tak for dit åbne brev om byggeri af lufthavn i Qaqortoq. Det er en vigtig debat, der vedrører os alle og derfor har Naalakkersuisut prioriteret åbenhed om de nye lufthavnsbyggerier. Det er utroligt vigtigt, at denne debat kan foregå på et faktuelt grundlag. Kritik er velkommen, men bør altid bygge på fakta. Det er jeg sikker på, at vi er enige om. Derfor vil jeg benytte denne besvarelse til at fremsætte nogle vigtige fakta om lufthavnspakken, som du selv forelagde for Inatsisartut i 2018 som daværende Naalakkersuisoq for infrastruktur, og som blev vedtaget i Inatsisartut med Siumuts, og Demokraatits stemmer.

Inatsisartutlov nr. 4 af 22. november 2018 om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq bemyndigede Naalakkersuisut til at indskyde 2,1 mia. kr. i Kalaallit Airports til delvis finansiering af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat og fuld finansiering af lufthavnen i Qaqortoq. Frem til medio 2021 har Naalakkersuisut på vegne af Grønlands Selvstyre indskudt 1,472 mia. kr. som kapitalindskud i Kalaallit Airports Holding A/S. Dermed udestår kapitalindskud i størrelsesordenen 0,63 mia. kr., som i henhold til ovennævnte anlægslov skal indskydes i løbet af de kommende år.

Som følge af ændringsforslag fremsat i ved 2. behandlingen består KAIR nu af tre selskaber:
  • Kalaallit Airports Holding A/S, som er 100 % ejet af Grønlands Selvstyre.
  • Kalaallit Airports International A/S, som anlægger Nuuk og Ilulissat lufthavne. Selskabet har delt ejerskab med den danske stat, hvor den danske stat ejer 33,3 %, mens de resterende 66,6 % er ejet af Kalallit Airports Holding A/S (og dermed af Selvstyret).
  • Kalaallit Airports Domestic A/S, som skal anlægge Qaqortoq lufthavn. Dette selskab er ejet 100 % af Kalaallit Airports Holding A/S (og dermed af Selvstyret).
Konstruktionen med de 3 separate selskaber med hver sin bestyrelse og til dels forskellig ejerkreds betyder, at der ikke kan krydssubsidieres mellem Kalaallit Airports International A/S og Kalaallit Airports Domestic A/S.

Lufthavnspakken indebærer, at merudgiften til anlæggelse af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat skal findes af Kalaallit Airports International A/S. Dette sker ved optagelse af lån, som beskrevet i redegørelsen om lufthavnspakken, der kan findes på Naalakkersuisuts hjemmeside

Dermed forventer Naalakkersuisut ikke, at øgede udgifter til anlæggelse af lufthavne i Nuuk og Ilulissat vil medføre direkte øgede udgifter for Landskassen. De indirekte påvirkninger af låne optagelsen er beskrevet i redegørelsen.

For Qaqortoq lufthavn er situationen en anden. Kalaallit Airports Domestic A/S’ byggeri af en lufthavn i Qaqortoq skal finansieres 100% af Landskassen. Da det første udbud af banen viste sig at være højere end budgetteret, blev der udarbejdet et nyt udbuds­materiale. Det andet udbud indeholdt både landingsbane og bygninger. Desværre viste andet udbud sig også at være højere end budgetteret.

At udbudsrunderne har medført højere priser end budgetteret, ændrer ikke ved, at der skal findes en løsning, der håndterer trafikproblemerne i Sydgrønland. Den løsning skal Landskassen betale og dermed er man nødsaget til at forholde sig til, hvilke andre investeringer, der påvirkes af anlæggelsen af lufthavnen i Qaqortoq. Dette er nødvendigt for vores alles skyld. Når midler prioriteres ét sted, kan de ikke samtidigt bruges et andet sted. Og selvom en investering kan betale sig på sigt, kan den have nogle konse­kvenser for andre områder. Det er nødvendigt at sige højt. Det er IKKE det samme som at der ikke er opbakning til at bygge en lufthavn i Qaqortoq. Men det skal gøres rigtigt, forstået på den måde, at vi denne gang må være bedre oplyst om konsekvenserne.

Jeg har derfor iværksat forskellige analyser, som kan vise hvilke muligheder, der er. Når analyserne er færdige, vil de blive fremlagt. Jeg forventer at både borgere, kommunal­bestyrelsen og partierne vil forholde sig aktivt til de kommende oplysninger og de vil blive fremlagt for Inatsisartut, så Naalakkersuisut og Inatsisartut kan træffe en beslutning. Men lad mig slå fast, at ingen politiske partier har henvendt sig til mig og foreslået at vi skal droppe lufthavnen i Qaqortoq. Det, der tales om, er de økonomiske forhold, hvilket er naturligt og nødvendigt. Det skal der være plads til.

Du skriver, at det er misundelsesværdigt, at den danske regering har afsat 160 milliarder til udvikling af infrastruktur i Danmark. Det vil derfor glæde dig, at vi her i landet har afsat meget mere pr. indbygger end Danmark har. De 160 milliarder kroner som regeringen i Danmark har afsat til trafikinfrastruktur i Danmark, svarer til cirka 28.000 kroner pr. indbygger i Danmark. De 2,1 milliarder kr., som Selvstyret har afsat alene til lufthavnsudvikling i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, svarer til cirka 37.500 kroner pr. indbygger i Grønland. Oven i det, skal vi lægge andre infrastrukturinitiativer inden for havne, lufthavne og heliporte m.v. i alle dele af Grønland. Vi er derfor godt med og der er bred politisk enighed om, at infrastruktur skal udvikles i hele landet.

Afslutningsvis vil jeg pointere, at trafiksituationen i Sydgrønland ligger Naalakkersuisut på sinde. Derfor prioriterer jeg et møde med kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq meget højt. Jeg forventer at mødet kan holdes under mit planlagte besøg i Sydgrønland i perioden 23. til 30. august. Planlægning af mødet vil ske med Borgmesterens sekretariat.

Indtil mødet kan holdes, vil jeg opfordre dig til at sætte dig ind i ”Redegørelse vedrørende lufthavns­pakken og det yderligere kapitalbehov i Kalaallit Airports International A/S”, som jeg har vedhæftet.

Du kan finde al tilgængelig information på Naalakkersuisut - Lufthavnspakke


Med venlig hilsen

Naaja H. Nathanielsen