Den akutte børnehjælp skal forbedres

Børn skal vide, hvor de skal søge hjælp, når de oplever problemer i hjemmet eller på skolen. Telefonisk rådgivning har mange voksne haft stor gavn af. Børn bruger ikke indsatsen i samme omfang, selvom de har brug for hjælpen.

Tusaannga har været en succes blandt voksne, men indsatsen for at få børn til at benytte tilbuddet skal styrkes. Børn bruger ikke telefonen lige så meget som voksne, selvom der er mange børn, der har brug for hjælp eller nogle voksne at tale med. Tusaannga er en anonym rådgivning for børn og voksne, der oplever vold, seksuelle overgreb, misbrug, mobning, selvmord og generel mistrivsel. Derfor er en indstilling på en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til udbredning af kendskabet til Tusaannga, blevet godkendt. Tusaannga blev lanceret i 2019 og yder rådgivning ved både telefonopkald og SMS.

Kun 17 % af henvendelserne i 2020 var fra børn og ikke fra voksne. Henvendelserne er primært fra byerne, og udsatte fra bygderne rækker ikke ud, når det gælder om at bede om hjælp. Kun 1,1 % af borgerne i en bygd ringede til Tusaannga, hvor tallet er 2,5 % for borgere, der bor i en by. ”Vi skal være sikre på, at alle børn ved, at de kun er et opkald fra, at kunne snakke anonymt med en voksen og derved få mulighed for hjælp, hvis det er nødvendigt. Børns stemmer er vigtige - vi skal lytte til dem og de skal vide, at vi er der for dem. At forbedre deres viden om, hvor de kan søge hjælp, er derfor det første jeg udfører som Naalakkersuisoq ”, udtaler Eqaluk Høegh.

Generelt skal udsatte børn og unge modtage bedre hjælp. Forebyggelse er essentielt for at skabe gode liv for børn og unge, og forebyggelsesarbejdet for udsatte børn og unge er i gang – blandt andet i grønlandsk-dansk samarbejde. Alle tal peger dog på, at børn og unge har brug for hjælp her og nu. Det er derfor magtpålæggende at forbedre hjælpen til børn og unge, så følgerne mindskes mindst muligt.

For nærmere information kontakt ministersekretær Julia Lynge Ezekiassen på e-mail: jeze@nanoq.gl eller tlf. + 299 25 78 54