Nye lempelser i forsamlingsbekendtgørelsen

Naalakkersuisut har besluttet at lempe på restriktionerne i forsamlingsbekendtgørel-sen.
Bekendtgørelsen træder i kraft i dag, den 1. juli 2021. 

Der må nu afholdes indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor deltagere indrejser fra andre kommuner, i alle byer, bygder eller områder.

Arrangementet må, som tidligere, kun afholdes, hvis der ikke er registreret smitte med Covid-19 inden for de seneste 30 dage i den by, bygd eller det område, hvor arrangementet m.v. skal afholdes. 

De øvrige krav ændres ikke og er derfor fortsat gældende, herunder at der opsættes informationsmateriale fra Landslægeembedet om god hygiejne, at Landslægeembedets anbefalinger overholdes, og at der så vidt muligt er vand og sæbe eller håndsprit til-gængeligt for kunder og besøgende. 

Bekendtgørelsen er kundgjort på Naalakkersuisuts kundgørelsesportal.

For spørgsmål vedrørende corona kontaktes corona hotline på tlf. nr. 801100 eller via e-mail corona@nanoq.gl

For pressehenvendelser kontaktes afdelingschef Martin Pedersen, mrpd@nanoq.gl eller telefon 34 66 18 kontaktes.