35 % af unge i Grønland har ikke haft en barndom de fortjener

Over en tredjedel af unge har oplevet problemer med alkohol, vold og seksuelle overgreb i barndommen. Det skaber udfordringer for deres mentale sundhed og helbred mens de er unge. Især alkohol i barndomshjemmet har betydning for deres mentale sundhed, som påvirker dem langt ind i deres voksne liv. Det viser en ny rapport.

 

Rapporten ”Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland” slår nu en gang for alle fast, at alkoholproblemer i barndomshjemmet er en markant risikofaktor for, at børn udsættes for vold eller overgreb, mens de vokser op. Faktisk er sandsynligheden 26 gange højere for vold i hjemmet, hvis familien har problemer med alkohol. Rapporten viser desuden, at der findes der en særlig udfordring med seksuelle overgreb, hvis man er opvokset i en bygd fremfor i en by.

 

Det nye ved undersøgelsen er, at den har fundet en række beskyttende faktorer, der øger unges mentale helbred. Det inkluderer f.eks. at samle bær, tage på sejlture i fjorden samt spise fisk til aftensmad, som familien selv har fanget. Alt dette har en positiv effekt på unges mentale sundhed. At bygge bål eller samle bær med familie og venner gør, at du skaber familiære bånd, bedre venskaber og tilknytning til din egen kultur.

 

”Det er positivt, at det nu er dokumenteret, at alkohol i hjemmet forøger risikoen for vold og overgreb. Det overrasker os ikke, men nu er det slået fast.” siger Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Justitsområdet, Eqaluk Høegh, og forsætter: ” Vi skal gøre alt for at mindske de faktorer, som skaber dårligt mentalt helbred. Men vi skal også arbejde med de positive faktorer, som giver unge et mentalt godt helbred. Børn og unge skal have lige muligheder. De er vores fremtid og vi skylder dem en god opvækst. Det gavner os alle sammen.”  Dertil er det værd at nævne, at ikke mindre end 51 % af 15-34-årige i Grønland faktisk har haft en rigtig god opvækst.

 

 

Hvordan vi kan bruge resultaterne

Resultaterne fra undersøgelsen skal bruges i arbejdet med at skabe en god og tryg opvækst for børn. Selve dialogen med unge, er afgørende for at skabe en bedre trivsel. Derfor skal de beskyttende faktorer inddrages systematisk i arbejdet med folkesundhedsprogrammet Inuuneritta III i samarbejde med de unge, for at sikre unges mentale sundhed i fremtiden.

 

Det gode ved undersøgelsen er, at vi i fremtiden har mulighed for at følge de udsatte unge. I de kommende år kan der forskes i, hvordan børn og unge, der er opvokset med dårlige opvækstvilkår, klarer sig i voksenlivet sammenlignet med unge, der har haft en god opvækst.

 

Rapporten kan ses her

 

Kontakt

For nærmere information kontakt ministersekretær Julia Lynge Ezekiassen på e-mail: jeze@nanoq.gl eller tlf. + 299 346495