Gå til sidens indhold
  1. Del link

Bekymrende lav tilslutning i Upernavik distrikt

Sendes af: Departement for Sundhed
Covid-19 vaccination
Der er meget lav tilslutning til vaccinationsprogrammet i Upernavik distrikt, og der tegner sig et billede af, at det måske endnu engang kan skyldes falske rygter på de sociale medier.

Det vaccinerende sundhedspersonale støder stadig på borgere, der har betænkeligheder og bekymringer, som stammer fra falske rygter på de sociale medier. Det er billeder af skeer, som sidder fast på armen og udokumenteret påstande om, at man f.eks. bliver mere magnetisk efterat have modtaget vaccinen.

Disse falske påstande og rygter kan få uhensigtsmæssige store konsekvenser for vores genåbningsplan, den generelle befolkningssundhed og i værste fald, så kan det få menneskelige konsekvenser.

Rygterne kan virke banale og komiske for nogen, men myndighederne er ikke i tvivl om, at det påvirker tilslutningen til vaccinationsprogrammet negativt og kan konstatere, at der er befolkningsgrupper, der eksponeres for disse rygter og med god tro, er med til at dele disse falske og udokumenteret rygter.

20.000 har fået første stik

Over 20.000 personer i Grønland vil efter i dag have modtaget det første stik med vaccine, enten fra Pfizer eller Moderna. Og alene i forhold til grønlandske forhold, så kan man sige, at det efterhånden er så stor en andel af befolkningen, at hvis man stadig er i tvivl, så kan man eventuelt spørge bredt i egne vennegrupper, og få en førstehåndsberetning fra dem, der er vaccineret.

Spørg løs blandt familie og venner, der er vaccineret og undgå, at viderebringe falske påstande og rygter. Søger du på vaccinationsinformation bredt, så vil du også få et meget mere nuanceret billede af de mange fordele, som der er ved at blive vaccineret. Hvis du støder på falske rygter, så kan du ignorere tråden eller henvise til corona.nun.gl, hvor man kan læse mere information om vaccinerne.

Det er for at beskytte os selv, at vi takker ja til vaccinen - men den største fordel er, at vi også beskytter vores nærmeste og dem vi elsker.

Mange stik inden for den nærmeste tid

Hjulene på vaccinationsprogrammet er løbet i gang nu og der er mange byer og bygder, der har fastlagt og offentliggjort program nu – så hold dig opdateret på corona.nun.gl om hvornår, der tilbydes vaccine i din by/bygd.

På grund af forsinkelser, så er vaccinationsholdet igen i Upernavik,lørdag den 12. juni, hertilbydes vaccinen på plejehjemmet og til ca. 200 borgere. De kan komme og blive vaccineret 18.45 – 20.15

Program for Upernavik distrikt

På grund af den meget lave tilslutning i Upernavik distrikt er der nedenstående en separat program for området her og en opfordring til at takke ja til vaccinen,mens vaccinationsholdet er der.

Opfordre gerne familie og venner til at blive vaccineret, der er kun fordele ved at beskytte sig selv og hinanden.

 11. juni  Innaarsuit 16.00-18.00
 12. juni  Upernavik 18.45–20.15
 12. juni  Naajaat 09.00-10.00
 12. juni  Aappilattoq 15.00-17.00
 13. juni  Kangersuatsiaq 09.00-11.00
 13. juni  Upernavik Kujalleq 16.00-19.00

 

Fastlagt program for andre byer og bygder

11. juni, Moderna Tasiusaq Fastlagt
11. juni, Moderna Tiniteqilaaq, 18+ Fastlagt
12. juni, Moderna Tasiilaq, 18+ Fastlagt
13. juni, Moderna Tasiilaq, 18+ Fastlagt
14. juni, Moderna Atammik Fastlagt
14. juni, Moderna Napasoq Fastlagt
15. juni, Moderna Kangaamiut Fastlagt
15. juni, Moderna Sermiligaaq, 18+ Fastlagt
15. juni, Pfizer re-vaccine Nuuk Fastlagt
16. juni, Moderna Tasiilaq, 18+ Fastlagt
16. juni, Moderna Maniitsoq Fastlagt
17. juni, Moderna Maniitsoq Fastlagt
17. juni, Moderna Kuummiut, 18+ Fastlagt
17. juni, Pfizer , re-vaccine Nuuk Fastlagt