Mineraljagten Ujarassiorit 2021 starter op



Ujarassiorit – den populære landsdækkende mineraljagt for amatørgeologer – er nu for alvor gået i gang for året 2021. Programmet har kørt hver sommer siden 1989.
Der er skattefrie præmier for i alt 120.000 kr., hvoraf førstepræmien er på 55.000 skattefrie kr.
Ujarassiorit administreres og finansieres af Departementet for Mineralske Råstoffer. Vinderpræmier sponsoreres fra følgende selskaber og fonde:
GrønlandsBankens Erhvervsfond har som hovedsponsor bidraget med 40.000 kr. til den samlede præmiesum.



Greenfield Exploration Ltd har som bisponsorer bidraget med 10.000 kr. til den samlede præmiesum.



På hjemmesiden www.ujarassiorit.gl kan mineraljægerne finde relevant information om, hvordan man deltager i Ujarassiorit. Her kan man bl.a. også downloade forskellige foldere og publikationer, som kan være til hjælp i mineraljagten. Eksempelvis bogen ”Mineralguide – Prospektering for amatører”, som også udleveres gratis på samtlige posthuse.

På posthusene ligger der ligeledes forsendelsesmateriale samt en formular, som skal udfyldes med navn, adresse o.a. Der vil også være et kort, hvorpå fundstedet skal markeres. Forsendelsen er gratis.

For at kunne være med i dette års Ujarassiorit, skal vi have modtaget prøven inden den 1. oktober 2021.

Kun amatørgeologer med folkeregisteradresse i Grønland kan deltage i konkurrencen. Der kan kun indsendes prøver fra Grønland, og kun prøver med nøjagtigt angivet fundsted kan præmieres. Der bør kun være én stenprøve af knytnævestørrelse pr. prøvekasse, og prøven skal helst være indsamlet fra fast fjeld. Indsendte prøver returneres ikke.

God jagt!

For information vedrørende Ujarassiorit og geologi henvises til:
Geolog Arent Heilmann
Ujarassiorit koordinator
Tlf.: +299 34 68 12
E-mail: area@nanoq.gl og mmr@nanoq.gl

Andre kontaktpersoner i Afdelingen for Geologi:

Geolog Jonas Petersen
Tlf.: +299 34 65 49
E-mail: jpet@nanoq.gl

Geolog Rasmus Christensen
Tlf.: +299 34 68 45
E-mail: rach@nanoq.gl


Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen

Arent Heilmann
Geolog
Departementet for Mineralske Råstoffer
Toqq/direkte 34 68 12
E-mail: area@nanoq.gl