Evnen til at vise omsorg er ikke forbeholdt kvinder

Af Naalakkersuisoq for Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen

I år kan vi fejre den nationale ligestillingsdag for 21. gang. I de 21 år der er gået siden den første fejring af ligestillingsdagen har vi både set fremgang og stilstand.

I dag har vores sønner og døtre fået flere rollemodeller, der viser, at traditioner og køn ikke behøver sætte grænser for os. Forståelsen af, hvad der er normalt, har rykket sig og givet plads til mere mangfoldighed. Det er en god ting. Det gør vores fællesskab stærkere, når flere mennesker kan være ’den de er’ og bruge deres liv på en måde der giver mening for dem.

Men vi er ikke i mål – vi skal fortsat øve os i at give plads til hinandens forskelligheder. Og vi skal fortsat arbejde med at nedbryde fastlåste forestillinger om køn og kønsroller.
På dette års ligestillingsdag ønsker jeg at sætte spot på en fordom jeg mener bremser os. Det er fordommen om, at mænd ikke er lige så omsorgsfulde som kvinder.

Fordommen om, at mænd ikke er lige så omsorgsfulde som kvinder, er med til at fastholde det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor vi har typiske ’mandefag’ og typiske ’kvindefag’. Det giver et fravær af mandlige pædagoger, sygeplejersker og andet omsorgspersonale. Og disse brancher har ellers brug for flere hænder.

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor myten om den ikke-omsorgsfulde mand kan leve videre i 2021. Overalt ser jeg mænd, der dagligt viser omsorg overfor andre og som uden problemer kan tage hånd om syge familiemedlemmer. Desværre afspejler dette sig ikke i vuggestuer, børnehaver, plejehjem eller blandt sygeplejersker. Men hvis bare lidt flere mænd ville søge job og uddannelse inden for de traditionelle kvindefag ville det være en enorm hjælp for vores land.

Hvis vi skal nedbryde barrieren mellem ’mandejobs’ og ’kvindejobs’ er der behov for, at vi som samfund bekæmper forestillingen om, at mænd er mindre gode til at vise omsorg og at det ikke er et rigtigt job for en mand, at arbejde med mennesker. Vi skal møde vores børn med en forventning om at de skal uddanne sig. Vi skal ikke fra starten begrænse deres drømme ved at fortælle dem, at der er jobs de ikke kan få på grund af deres køn.

Jeg ønsker os alle en god ligestillingsdag og vil som afslutning overlade ordet til 2 mænd, der har valgt at arbejde med mennesker.
Troels Estrup er ansat i en daginstitution. Han udtaler:
"Jeg kan lide at arbejde med børn, fordi jeg ønsker at gøre en forskel for fremtidens mennesker, så der også kan ske ændring i samfundet. Og fordi dagene varierer meget fra dag til dag. Jeg kan godt savne mandlige kolleger, da vi kun er 2 mænd ud af 20 medarbejdere. Det er vigtigt for børn at se flere forskellige rollemodeller. Der er jo forskellige tilgange mænd og kvinder har. Mænd skal ikke være bange for at arbejde i daginstitutioner, og vi savner dem".

Ludvig Haggæussen er ansat som sundhedshjælper på et alderdomshjem. Han udtaler:

“Jeg finder det betydningsfuldt, at arbejde med ældre. Som alle andre plejepersonale værdsætter jeg mit arbejde. Vi er mange mandlige ansatte her. Det er meget vigtigt. Det er meget meget vigtigt, og jeg mener, at kvinder og mænd har forskellige tilgange til arbejdet. Jeg blev opfordret til at prøve at arbejde med mennesker, da jeg arbejdede i et køkken, hvilket jeg så gjorde. Jeg er meget glad for mit arbejde nu. Selvom jeg aldrig havde forestillet mig at arbejde med mennesker før i tiden, har jeg nu en uddannelse. Kigger vi tre år tilbage, er der kommet flere mænd til. I dag er vi næsten lige”.

For yderligere information kontakt Departement for Boliger, Infrastruktur og Ligestilling på box909@nanoq.gl