Gå til sidens indhold
  1. Del link

Indhandlingspriser fastsættes imellem opkøbere og fiskere, organisationer

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Torsk

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Aqqaluaq Biilmann Egede har fået flere skriftlige og mundtlige henvendelser om hvorvidt han kan rette op på fiskeripriserne på forskellige fiskeprodukter der indhandles af i Grønland.

Departementet for Fiskeri og Fangst skal gøre opmærksom på at hverken Naalakkersuisoq eller Departementet indgår i aftaler vedrørende prissætning af fiskeprodukter i Grønland.

De lokale eller regionale indhandlingspriser der er på de enkelte fiskeprodukter i Grønland, herunder de kvalitets- og størrelseskategorier der er gældende, fastsættes af fiskeriets aktører.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst indgår derfor ikke i prissætningen på fiskeprodukter i Grønland.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst understreger endvidere, at han følger fiskeriet intenst, og glæder sig til et nærmere samarbejde med sammenslutninger for fiskeriet og fiskerierhvervet.

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl