Salg af stenbider er ikke tilladt

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og GFLK skal understrege at fiskeriet efter stenbider ikke er startet endnu og det derfor ikke er tilladt at sælge stenbider eller stenbiderrogn. Det betyder at alt køb og salg af stenbider og stenbiderrogn, inklusiv på brættet, til restauranter og på facebook er forbudt.

Sælger eller køber man stenbider eller stenbiderrogn, der er fanget i strid med gældende
regler, kan der udstedes bøder.

I henhold til bekendtgørelse nr. 2 af 2. februar 2016 om fiskeri efter stenbider åbnes
fiskeriet i det enkelte forvaltningsområde af Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug efter aftale med de lokale indhandlings- og fiskeriorganisationer.

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har ikke modtaget henvendelser fra
indhandlings- og fiskeriorganisationer om åbning af fiskeriet efter stenbider og har derfor
ikke åbnet fiskeriet i nogen forvaltningsområder endnu.

Erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter stenbiderhunner er ulovligt uden
for den fastsatte fiskeriperiode.
Det er derudover kun erhvervsfiskere der må sælge stenbider.

For nærmere information kontakt Katrine Kærgaard, fungerende afdelingschef,
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, e-mail: katk@nanoq.gl