Korte videospots med opfordring til at brevstemme

Naalakkersuisut har fået produceret nogle korte videospots, som med et lille glimt i øjet opfordrer til, at man som vælger brevstemmer forud for valgene den 6. april 2021.

På grund af corona-restriktioner og afvikling flere valg samtidig opfordrer Naalakkersuisut og kommunerne til, at så mange som muligt brevstemmer i god tid forud for valgdagen.

På valgdagen skal der ved hvert afstemningssted afvikles 3 eller 4 valg samtidig. Vælgerne må derfor forvente, at der er længere køer og langsommere valghandling på selve valgdagen, end der er ved valgene uden coronarestriktioner.

Man kan allerede nu brevstemme til de fire valg ved at henvende sig til kommunen. Vær opmærksom på, at kommunens kontorer er lukkede i påsken, som ligger lige inden valgdagen.

Videoerne kan ses på Naalakkersuisuts Facebook side:
https://www.facebook.com/naalakkersuisut

Desuden kan de ses på Naalakkersuisuts YouTube kanal:
https://www.youtube.com/channel/UCYc5BJWmqlgQFP_zoNlC0Yw

De første videoer er lagt på, og de sidste videoer bliver lagt på senest den 12. marts.

For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Klaus Georg Hansen, mail: kgh1@nanoq.gl, telefon: 34 51 11, mobil: 54 73 46