Replik til indlægget ”Arkitekt: Nye regler om byggeri er forældede” på sermitsiaq.ag den 22. februar 2021

På webportalen sermitsiaq.ag kommer arkitekt Thomas Riis fra Nuuk mandag den 22. februar til orde under overskriften ”Nye regler om byggeri er forældede”. Anledningen er, at Departementet for Boliger og Infrastruktur har sendt et forslag til et nyt bygningsreglement i offentlig høring. Den gode arkitekt giver forslaget ”en hård medfart”, fordi det efter hans mening hverken ”tager udgangspunkt i grønlandske forhold”, og fordi ”det langt fra er nyskabende”.

Disse udsagn påkalder en kommentar eller to.

Arkitektens bedømmelse af forslaget er temmelig overfladisk, for han har tydeligvis ikke kigget under hjelmen. Her vil man se, at indholdet er tilpasset de geografiske og klimamæssige vilkår i vort land. Den anderledes måde at bygge på herhjemme, når vi sammenligner med de nordiske lande, kommer især til udtryk i reglementets bestemmelser om fugt (afsnit 4.6). For eksempel udføres gulvkonstruktioner kun undtagelsesvist direkte på terræn, så man undgår fugtskader som følge af store vandmasser i perioder med tøbrud.

Arkitekten mener, at de nye bestemmelser om ventilation er ”det glade vanvid”. Han frygter, at reglerne om ventilation fører til et øget energiforbrug, og at indeklimaet forværres. Frygten må imidlertid manes til jorden, for kravet til ventilation er grundlæggende det samme som før. Der er altså ikke tale om, at varmeregningen stiger, ligesom der heller ikke er lagt op til sus og gennemtræk i boligerne.

”Det vil være katastrofalt for indeklimaet at ventilere for meget i grønlandsk sammenhæng, fordi den luft, vi tager ind udefra er så meget tørrere end i Danmark”, siger Thomas Riis. Men sandheden er, at den tørre luft alene ikke gør det. Det vil være uklogt at sænke kravet til ventilation, for det er stadig den samme mængde fugt og forurenet luft fra menneskers ophold i bygningen, der skal ventileres bort.

Endelig er arkitekten utilfreds med, at ”man grundlæggende ikke kan bygge et etagebyggeri i træ her i landet”. Dette er forkert. Intet i hverken det gældende Bygningsreglement 2006 eller forslaget til det ny bygningsreglement står i vejen for at udføre etagebyggeri med træ i op til 4 etager. Spørgsmålet er så, om det med de naturlaste (vind og sne), som råder herhjemme, overhovedet er en god ide at bygge højere med træ.

Det sikkerhedsniveau med hensyn til brand, som byggeriet herhjemme og i de nordiske lande skal leve op til, er grundlæggende ens. Det kommer til udtryk på forskellig måde i de nationale bygningsreglementer, men generelt fører kravene til det samme resultat.

I forslaget er kravene til byggeriets sikkerhed mod brand givet ved detaljerede regler. Også her spiller geografiske og samfundsmæssige forhold ind, som for eksempel redningsberedskabets muligheder for at yde slukningsindsats. De detaljerede bestemmelser gør det nemmere for brugerne at dokumentere, at kravene er opfyldt i nyt byggeri.

Man kan altid diskutere, hvor ”nyskabende” et bygningsreglement bør være, men at det – som arkitekten udtrykker sig – skulle være ”lidt tilfældigt”, på hvilke områder reglementet er opdateret, er simpelthen ikke rigtigt.

De væsentligste ændringer er:
  • Energiforbruget til opvarmning og ventilation i nyt byggeri reduceres med 25-30 pct.
  • Der indføres krav om, at der skal gennemføres energibesparelser ved ombygninger i eksisterende bebyggelse.
  • Der indføres krav om, at bygningskonstruktioner og byggematerialer ikke må have et fugtindhold, der ved indflytning giver risiko for vækst af skimmelsvamp.
  • Kravene om tilgængelighed i byggeriet præciseres og underbygges af illustrationer.
Desuden indføres der krav om installation af røgalarmer i alle nye boliger. Kravet omfatter også soverum i hoteller, kollegier, elevhjem og lignende bygninger med soverumsafsnit.

Baggrunden for ændringerne af energikravene skal ses i lyset af den stadigt større bevågenhed generelt i samfundet over for klimaforandringerne og nye tiltag, der har til formål at reducere CO₂-udledningen til atmosfæren. Det gælder også inden for bygge- og anlægssektoren, som tegner sig for en stor del af energiforbruget.

Hensigten med skærpede krav på fugtområdet er at komme fugtbetingede problemer med indeklimaet og deraf følgende vækst af skimmelsvamp i byggeriet til livs. En særskilt vejledning om håndtering af fugt i byggeriet udkommer i løbet af 2021.

Departementet er yderst tilfreds med de mange høringssvar der allerede er modtaget, og som viser branchens engagement og samarbejdsvilje. Høringen af forslaget løber til 1. marts 2021, så det er endnu muligt at kommentere det.


For yderligere information kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur på box909@nanoq.gl