Nordisk Råds miljøpris 2021

Nordisk Råds miljøpris 2021: Kender du én der arbejder med udvikling af bæredygtige fødevaresystemer i Grønland eller norden?

- Så kan du indstille vedkommende til Nordisk Råds Miljøpris 2021

Årets tema for Nordisk Råds miljøpris er bæredygtige fødevaresystemer.
Alle er velkomne til at foreslå kandidater.

I år sætter prisen fokus på nordiske aktører, der har gjort en særlig indsats for udvikling af bæredygtige fødevaresystemer fra hav og jord til bord - og tilbage igen.

Miljøprisen tildeles en Grønlandsk eller nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller person, som har gjort noget særligt for at bidrage til udviklingen af bæredygtige fødevaresystemer og dermed har udøvet en ekstraordinær indsats for miljøet.

Du har nu mulighed for at nominere din kandidat til den fornemme pris på 300.000 kr. Prismodtageren skal have et Grønlandsk eller nordisk perspektiv og virke i norden og/eller i relation til parter uden for norden.

Du kan læse mere om årets pris og nominere din kandidat her.

Nominering foregår ved at udfylde et nomineringsskema, og der skal vedlægges højst én A4 sides begrundelse.

Fristen for nominering af kandidater er den 12. maj 2021

Den 2. november 2021 offentliggøres vinderen til Nordisk Råds Miljøpris i forbindelse med Nordisk Råds session i København.

For yderligere oplysninger, se www.norden.org eller kontakt Departementet for Forskning og Miljø: pan@nanoq.gl Tlf. 345000.


Faktaboks
Udtrykket ”fødevaresystem” dækker de processer, som er etableret for at producere og konsumere fødevarer.
Det omfatter bl.a. fiskeri, landbrug, handel, detailsalg, transport og forbrug.
Fødevarer er et grundlæggende, menneskeligt behov. Ud over at være til rådighed skal vores fødevarer være tilgængelige og af høj kvalitet.
Med andre ord skal vores fødevarer være overkommelige i pris og ikke forurenede.