Hvornår og hvordan kan der udskrives valg til Inatsisartut?



På baggrund af flere forespørgsler skal Formandens Departement her præcisere hvornår og hvordan der kan udskrives valg til Inatsiartut.

Der er tre tilfælde, hvor der kan udskrives valg til Inatsisartut:

1: Formanden for Naalakkersuisut skal udskrive valg til Inatsisartut, når den 4-årige valgperiode er ved at udløbe. Den nuværende valgperiode udløber den 24. april 2022.

2: Hvis Naalakkersuisut eller Inatsisartut ønsker at afholde et valg før udløbet af den normale 4-årig valgperiode, kan der fremsættes et lovforslag om afholdelse af ekstraordinært valg til Inatsisartut.

3: Hvis Inatsisartut ikke længere nærer tillid til Naalakkersuisut, kan Inatsisartut fremsætte mistillidsvotum til Naalakkersuisut. Hvis mistillidsvotum bliver vedtaget i Inatsisartut, har Formanden for Naalakkersuisut ret til at udskrive ekstraordinært valg på stedet.

---

Hvis du vil vide mere om reglerne for udskrivelse af valg til Inatsisartut, kan du læse §§ 26-28 i Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut på www.lovgivgningen.gl