Status på arbejdet om Kangerlussuaqs fremtid

Der er, på trods af udfordringer på grund af COVID-19, fremdrift i arbejdet om Kangerlussuaqs fremtid. Der arbejdes med flere aspekter af sagen i regi af en række arbejdsgrupper.

Principaftalen af 18. september 2019 mellem regeringen og Naalakkersuisut om Forsvarets fortsatte brug af lufthavnen fastslår følgende:

”Med henblik på fortsat at kunne løse Forsvarets opgaver i det arktiske område er der behov for, at Forsvarets fly fortsat kan anvende Kangerlussuaq lufthavn.

Naalakkersuisut og regeringen er på den baggrund enige om, at Forsvaret fortsat skal kunne være til stede og anvende lufthavnen i Kangerlussuaq, og at lufthavnen fortsat skal kunne anvendes af civile fly under almindeligt gældende vilkår. Endvidere er der enighed om, at det grønlandske ejerskab til lufthavnen ikke ændres, og at der igangsættes et fælles arbejde med henblik på at udarbejde en model for, hvordan lufthavnen kan stilles til rådighed for Forsvaret.”


Om landingsbanen:
En vigtig del af arbejdet er behovet for en større renovering af landingsbanen i Kangerlussuaq.

Forsvaret har tilkendegivet, at de også fremover har behov for at beflyve lufthavnen med de nuværende flytyper og derfor har behov for en banelængde på 2500 meter. På samme vis arbejdes der med at kvalificere de beflyvningsbehov, som det amerikanske forsvar har, samt det fremtidige civile beflyvningsbehov.

Det forventes, at renoveringen kan igangsættes ved udgangen af 2023.

Lufthavnen vil kunne anvendes til både civil trafik og militært brug – ligesom i dag.

Om en eventuel ny havn og vejprojektet:
Der arbejdes på en behovsvurdering og et opdateret lønsomhedsstudie af en ny havn i Kangerlussuaq som følge af Finanslovsaftalen af 2019. Status på vejprojektet er beskrevet i pressemeddelelse af 16. november 2020.

Om Kangerlussuaqs fremtid:

Der er igangsat en række initiativer, hvor der konkret arbejdes med at udskille aktiviteter fra Mittarfeqarfiit som ikke involverer lufthavnsdrift i Kangerlussuaq. Det omfatter udlejning af boliger og bygninger, dagrenovation, beredskabsopgaver, forsyning med mere. Initiativerne skal sikre en normalisering af bygden, som kan understøtte de kommunale og lokale ønsker om udvikling bedst muligt.

Om arbejdsgrupperne:

Hovedarbejdsgruppen om Kangerlussuaqs fremtid er nedsat mellem Qeqqata Kommunia, Arctic Circle Business, Departementet for Boliger og Infrastruktur, Departementet for Finanser og Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked.

Herunder er der nedsat to underarbejdsgrupper som arbejder med henholdsvis en ny havn i Kangerlussuaq og vejprojektet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Der er sideløbende en arbejdsgruppe mellem Forsvarsministeriet, Departementet for Boliger og Infrastruktur, Departementet for Udenrigsanliggender og Energiområdet, Departementet for Finanser og Mittarfeqarfiit, som arbejder med en model for Forsvarets fortsatte tilstedeværelse og brug af Kangerlussuaq lufthavn.

Arbejdsgrupperne har personsammenfald, og der sker løbende koordinering imellem de forskellige spor og grupper, for at sikre at alt relevant information tilgår alle relevante parter.

Arbejdet i arbejdsgrupperne er pågående, og der kan ske ændringer som en naturlig del af processen.

Med venlig hilsen

Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Finanser
Karl Frederik Danielsen, Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur
Jens-Frederik Nielsen, Naalakkersuisoq for Erhverv og Mineralske Råstoffer
Steen Lynge, Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Energiområdet
Malik Berthelsen, Borgmester for Qeqqata Kommunia


For yderligere information kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur på box909@nanoq.gl.