Behandlinger med tandbøjler genoptages i 2021

Fra 2021 vil det igen blive muligt for børn og unge, at modtage behandling med tandbøjle hvis der er et konkret funktionelt behov. 

Behandlingstilbuddet vil gælde ud fra formelle fastsatte visitationskriterier for at sikre en ensartet og rettidig udvælgelse af de børn og unge, der har indikation for behandling med tandbøjle.

En forudsætning for at kunne tilbyde bøjler i behandlingen af børn og unge med sådan et behov, er at behandlingen foregår de steder hvor der er faglige ressourcer til at varetage den nødvendige opfølgning af behandlingsforløbene. Dette for at minimere risikoen for uhensigtsmæssig behandling.

Naalakkersuisoq for Sundhed Anna Wangenheim udtaler:

”Det glæder mig at behandlinger med tandbøjler igen bliver en mulighed. I den udlægning vi har fremført i forhold til hvem der kan få tilbudt bøjlebehandlinger, vil der i højere grad være fokus på at tilbyde behandling til børn og unge med funktionelle tandstillingsfejl. Det vil derfor ikke være muligt at tilbyde bøjler på kosmetiske indikation.”

Primo 2021 vil der blive udsendt en tidsplan for genetablering af behandlingstilbuddet.

Det bliver ikke muligt at ansøge om at blive omfattet af tilbuddet om bøjler. Det bliver den lokale tandlæge sammen med specialtandlægen som foretager de generelle undersøgelser for hvilke børn og unge som kan tilbydes bøjler.

 

For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Martin Pedersen, tlf.:+299 34 66 18, mrpd@nanoq.gl