Menneskerettighederne skal styrkes

For at styrke efterlevelsen af menneskerettighederne vil Naalakkersuisut samle de institutioner, der varetager opgaver på menneskerettighedsområdet til én stærk institution – Grønlands Menneskerettighedskommission

I dag varetager flere institutioner opgaver på menneskerettighedsområdet. Ud over Grønlands Råd for Menneskerettigheder, så varetager Børnerettighedsinstitutionen, Handicaptalsmanden, Ligestillingsrådet og Ældretalsmanden de lovpligtige opgaver, der skal sikre, fremme og beskytte borgernes rettigheder.

 

Det er disse fem Institutioner, som Naalakkersuisut ønsker at lægge sammen til en stærk og effektiv organisation - Grønlands Menneskerettighedskommission. Kommissionen vil få ansvaret for hele området, og skal generelt holde øje med, at borgernes rettigheder respekteres.

 

En effektiv, stærk og uafhængig organisation
Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim og Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet, Martha Abelsen er fælles om det politiske ansvar for de institutioner, der i dag varetager spørgsmål angående menneskerettigheder.

 

Det er Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim, der på vegne af Naalakkersuisut har udarbejdet det nye lovforslag som netop er lagt på høringsportalen. I forbindelse hermed udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim:  

- Vi er nået et godt stykke vej i forhold til menneskerettigheder her i Grønland, og de institutioner og råd, som vi har i dag, gør en prisværdig og engageret indsats for at varetage specifikke gruppers interesser. Men en stærk samlet organisation vil i højere grad kunne fremme og sikre respekten for alle borgeres rettigheder, forklarer Anna Wangenheim i begrundelsen for sammenlægningen.

 

Tanken er, at Grønlands Menneskerettighedskommission kommer til at arbejde inden for et meget bredt felt. Det kan handle om sårbare gruppers rettigheder - eksempelvis har børn og personer med handicap velbeskrevne internationalt accepterede rettigheder. Ligeledes vil det være Kommissionens opgave at fremme ligebehandling af alle uanset køn, hudfarve, etnisk oprindelse, sprog, religion eller seksuel orientering.

 

Kommissionen skal rådgive de grønlandske myndigheder, og overvåge, dokumentere og rapportere om menneskerettighedssituationen i Grønland.

Mere for pengene – ingen besparelse
Sammenlægningen er ikke tænkt som en sparerøvelse eller et påskud for at flytte afdelingen i Sisimiut til Nuuk. De nuværende fem institutioner er etableret på forskellige tidspunkter og med forskelligt lovgrundlag. De har hver deres budget og administration. Det betyder, at ressourcerne samlet set ikke altid anvendes på den mest hensigtsmæssige måde. Ved en sammenlægning vil man kunne spare penge til administration og i stedet anvende midlerne til at styrke den faglige kapacitet. Den afdeling der er i Sisimiut skal forblive der, men får et stærkere bagland at trække på og omvendt.

 

Kommissionens medlemmer

Menneskerettighedskommissionen kommer til at bestå af fem medlemmer, som vælges for en 4-årig periode.

 

De nuværende tre talsmænd – Børnetalsmanden, Handicaptalsmanden og Ældretalsmanden – vil uden videre fortsætte som medlemmer af kommissionen. Ligesom formændene for Ligestillingsrådet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder automatisk bliver medlemmer af kommissionen. På den måde ønsker Naalakkersuisut at sikre, at Menneskerettighedskommissionen fra starten har kompetente, uafhængige og engagerede medlemmer.

 

Stærke talsmænd

Menneskerettighedskommissionen skal være et kollektivt organ, der træffer beslutninger i fællesskab. Men Naalakkersuisut lægger samtidig stor vægt på, at opretholde de stærke talsmandsfunktioner inden for kommissionens rammer. Det betyder eksempelvis, at den nuværende Børnetalsmand – også i den nye organisation, som børnekommissær – vil kunne have særlig fokus på børns rettigheder. Det samme gælder de øvrige områder.

 

Fordele ved sammenlægningen

  • Bedre beskyttelse af rettigheder for flere grupper: I dag favner vi ikke alle gruppers specifikke rettigheder. Det bliver der mulighed for inden for Menneskerettighedskommissionens rammer uden at skulle lave flere institutioner med egen lovgivning. 

 

  • Større synlighed og gennemslagskraft: En samlet organisation vil automatisk have større gennemslagskraft – både her i landet og internationalt. 

 

  • Bedre mulighed for at arbejde på tværs af rettigheds-områderne: I dag arbejder Børnetalsmanden for at fremme børns rettigheder. Handicaptalsmanden varetager interesserne for personer med handicap. Ældretalsmanden har de ældres rettigheder for øje. Ligestillingsrådet og Grønlands råd for menneskerettigheder holder øje med, at der ikke sker diskrimination. Fremover vil det være naturligt at arbejde sammen på tværs – eksempelvis lave et projekt om ”Handicappede børns rettigheder” eller måske om ”diskrimination af ældre kvinder – eller måske mænd på arbejdsmarkedet”. Der er mange muligheder.

 

  • Bedre mulighed for vidensdeling og sparring: Eksempelvis vil Ældretalsmanden - hvis institution er lille og kun har eksisteret i kort tid – fremover kunne trække på viden og erfaringer fra talsmænd, der har haft tid til at opbygge omfattende viden og har et sekretariat med stor faglig ekspertise. Det vil uden tvivl lette opgaven, der kan forekomme uoverskuelig for en enkelt person.

 

  • Uafhængighed: De nuværende institutioner er også uafhængige. Men i det medlemmerne vælges af Inatsisartut, vil der være større afstand til de politiske beslutningstagere end i dag.

 

Forslaget kommer nu i høring. Vi håber alle vil tage godt imod forslaget.

 

Forslaget til inatsisartutloven kan findes her: https://naalakkersuisut.gl/da/H%c3%b8ringer/Arkiv-over-h%c3%b8ringer/2020/1812_menneskerettighedskommission

 

Kontakt

For nærmere information kontakt ministersekretær Frederik Sigstad på e-mail: frsg@nanoq.gl.