Aflysning af enkelte flyafgange omkring juletid

Baseret på de sundhedsfaglige anbefalinger og prognoser for potentiel smittespredning i samfundet, så har
Naalakkersuisut kigget aktivt på at få nedbragt antallet af rejsende henover julen og nytåret.

Tidligere tiltag har ikke haft den ønskede effekt og derfor har Naalakkersuisut nu pålagt Air Greenland følgende.
  1. Afgangene til og fra Danmark den 21 og 22. december aflyses samt tilhørende indenrigsforbindelser. I stedet indsættes en atlantflyvning den 19. december, som man kan gøre brug af eller alternativt ombooke til eksisterende afgange den 18. og 20. december.
  2. For at sikre at julen afholdes i overensstemmelse med de gældende karantæneregler, så lukkes der nu også for indrejsende den 20. december.
  3. Derudover åbnes der op for fuld refundering af alle billetter gældende fra den 2. december til og med 17. januar 2021.
  4. Virker disse tiltag fortsat ikke, kan det blive aktuelt at genbesøge tiltaget om antalsbegrænsning på indrejsende, som man gjorde i foråret.
Anbefalingerne og opfordringen hele verden over er, at man ikke foretager rejser. Benyt jer af muligheden for at ændre jeres billet og udskyd jeres rejse, vi glæder os alle til at mødes på kryds og tværs – men tiden er ikke nu.