Samfundet skal tage ansvar for ansættelse af lærlinge og praktikanter

Det er ønskværdigt at vi som land selv kan udfylde de ledige stillinger, der er til rådighed på arbejdsmarkedet. I de kommende år kommer vi til at mangle endnu mere faglært arbejdskraft i alle dele af samfundet, derfor er det glædeligt at Inatsisartut har vedtaget den nye lov om virksomheders og offentlige myndigheders samfundsansvar ved ansættelse af lærlinge og praktikanter.

I 2019 var der 745 årslærlinge, det var en stigning på 1% i forhold til året før, men hvis vi ser på udviklingen fra 2012 er antallet faldet med 205 årslærlinge.

Ved at skabe et bedre grundlag for formidling og synliggøre ledige lære- og praktikpladser og matche udbuddet med efterspørgslen, kan vi fremme beskæftigelsen og kompetenceniveauet i landet. Det vil medføre, at flere unge vil kunne målrette deres ansøgninger om at indgå en lærlinge- eller praktikaftale.

”Vi skal alle være med til at skabe et arbejdsmarked, der er med til at uddanne vores unge mennesker. De virksomheder, offentlige som private, der har mulighed for at oplære vores unge, skal også give denne viden videre, til vores alles gavn ” Udtaler Naalakkersuisoq for Arbejdsmarked, Forskning og Miljø Jess Svane.

Det er derudover også vigtigt, at de unge ved hvor lærlinge og praktikpladserne er, lige meget hvor de bor i landet. Når virksomhederne opslår ledige lære- eller praktikpladser på jobportalen www.suli.gl, ved de unge præcis hvor de skal lede efter deres fremtidige læreplads.

Men dette er kun ét virkemiddel til at motivere vores unge og virksomheder til at skabe interesse for erhvervsuddannelserne. Naalakkersuisut arbejder for en helhedsorienteret tilgang der skal koordinere uddannelse- social- og arbejdsmarkedsområdet. Det skal være med til at gøre vores unge arbejdsmarkeds-, og særligt uddannelsesparate.

Med venlig hilsen

Jess Svane

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til departementchef Isak Nielsen Kleist, ISI-IN@nanoq.gl