Kræft skal diagnosticeres tidligere



På finansloven er der afsat penge til tidlig diagnosticering af mave-tarm kræft – specielt i regionerne. Baggrunden er en ny undersøgelse af kræftområdet, som viser, at det tager for lang tid at diagnosticere kræft.


Den nye undersøgelse er en evalueringsrapport, der gør status over en række områder i kræftplanen fra 2013. Konklusionen er først og fremmest, at vi skal blive bedre til at diagnosticere kræft tidligt.

I et kræftforløb er tid helt afgørende. Ved at fremskynde tidspunktet, hvor diagnosen bliver stillet, vil flere patienter efter al sandsynlighed overleve sygdommen – og med bedre livskvalitet, fordi behandlingen vil være mindre indgribende.

Undersøgelsen viser, at udredningsforløbene generelt tager for lang tid. Til gengæld bliver behandlingen hurtigt sat i gang - typisk inden for en måned - når kræften er opdaget.

Det står også klart, at der er store geografiske forskelle på hvor lang tid, det tager at få stillet en kræftdiagnose. Hurtigst går det i Nuuk, mens det tager længere tid i regionerne.

Penge til kræftområdet
Naalakkersuisut tager undersøgelsens resultater særdeles alvorlig, og har derfor på næste års finanslov afsat 2,8 millioner til diagnosticering af tarmkræft. De tre følgende år er beløbet 1,8 millioner kroner om året.

- Vi står med resultaterne af en grundig undersøgelse, der tydeligt viser os, at vi skal sætte ind over for de lange udredningsforløb på kræftområdet. Det her er en god begyndelse, og det glæder mig overordentligt, at det er lykkedes os at finde penge til tidlig diagnosticering, siger Anna Wangenheim, Naalakkersuisoq for sundhed.

Evalueringen viser, at udredningen tager længst tid for patienter med tyk- og endetarmskræft – især for patienter, der henvender sig til sundhedsvæsenet udenfor Nuuk. Derfor skal der specifikt og hurtigt sættes ind på det her område.

Undersøgelser flyttes til regioner
Pengene, der er afsat, skal bruges til koloskopi, som er en kikkertundersøgelse for kræft i tarmen. Nogle af de undersøgelser, der i dag udføres på Dronning Ingrids Hospital (DIH), skal flyttes til regionssygehusene i de fire øvrige regioner.

Ved at flytte udredningen til regionssygehusene vil ventetiden blive reduceret, samtidig med at patienterne vil blive undersøgt tættere på deres eget hjem og spare rejsetid.

Det vil blive et rejsende koloskopi-team - tre sygeplejersker og en speciallæge - der skal forestå undersøgelserne i regionerne. Teamet vil blive sammensat, så det ikke går ud over undersøgelser og kræftbehandling på DIH.

Anbefalinger

I evalueringsrapporten er der en række anbefalinger til, hvordan man kan forbedre indsatsen på hele kræftområdet. Det handler blandt andet om kompetenceudvikling for sundhedspersonalet, om mulig optimering ved at etablere standardiserede kræftforløb og om gevinsten ved at styrke borgernes viden om kræft.

- Anbefalingerne er en vigtig rettesnor for det videre arbejde på kræftområdet. I sundhedsvæsenet skal der blandt andet arbejdes med udarbejdelse af fælles retningslinjer for symptomopsporing, udredning og diagnosticering, siger Anna Wangenheim. Men først og fremmest er det afgørende, at kræft – og det gælder alle former for kræft – bliver opdaget tidligere i forløbet.

Kortere ventetid
Ventetiden på diagnostiske undersøgelser skal generelt ned. Hvad angår brystkræft, så er sundhedsvæsenet nået et stykke ad vejen. Ventetiden på mamografi-undersøgelser er i løbet af det seneste år nedbragt væsentligt - ved at benytte eksterne radiografer - og ved hjælp af specialistbesøg fra Danmark.

Undervisning i diagnostik
På nogle regionssygehuse udenfor Nuuk har man i de seneste år undervist personalet i kræftdiagnostik. Målet er at styrke opmærksomheden på symptomer på kræft og øge brugen af diagnostisk udstyr som ultralyd skanninger, biopsier, røntgen og standardiserede blodprøve-pakker. Denne opkvalificering af personalet vil sundhedsvæsenet udbrede til de øvrige hospitaler. Ligeledes skal det gøres nemmere for nyansatte læger at få overblik over de henvisningsmuligheder, der findes.

Telemedicin, som sundhedsvæsenet løbende er i gang med at udvikle, kan også anvendes til at effektivere udredningsforløb for patienter i regionerne. Konsultationer med patienter og vurderinger af diagnostiske undersøgelser kan klares ved en skærm, hvilket sparer kostbar tid i et kræftforløb.

Kend de 7 tegn på kræft
Desværre er der en tendens til at patienter med kræft opsøger sundhedsvæsnet sent i forløbet:
- Det er helt centralt, at befolkningen har et godt kendskab til symptomer på kræft, og vi kan få startet udredningen tidligere, siger Naalakkersuisut for Sundhed, Anna Wangenheim, der har indledt et samarbejde med Neriuffik om kampagnen ”Kend de syv tegn på kræft” og en generel styrkelse af oplysningen om kræft.

Link til informationsmaterialet ”Kend de 7 tegn på kræft

Det er Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, der har gennemført undersøgelsen ”Evaluering af kræftplan 2013” på vegne af Departementet for Sundhed. Link til rapporten.

Kontaktperson ved spørgsmål til Naalakkersuisoq er ministersekretær Frederik Siegstad, tlf. +299 34 62 32, e-mail: frsg@nanoq.gl

Kontaktperson ved spørgsmål om rapporten er Christina Viskum Lytken Larsen, tlf. +45 65 50 77 22, e-mail: chly@sdu.dk

Præsentation ved pressemøde.