Grønland tiltræder FN-konvention mod forurening af kviksølv

Et samlet Inatsisartut har netop vedtaget Naalakkersuisuts beslutningsforslag om, at Grønland tiltræder Minamatakonventionen. Konventionen skal hindre spredning af kviksølvforurening verden over.

Kviksølv er særdeles giftigt og kan give alvorlige misdannelser hos fostre og nedsat intelligens hos børn og voksne. Hvis kviksølv udledes til miljøet, bliver det omdannet til methylkviksølv og opkoncentreres i fødekæderne. Det betyder, at traditionelle fødevarer, såsom fisk og marine pattedyr (herunder sæler, hvaler og isbjørne), kan indeholde høje niveauer af methylkviksølv. Mennesker, der lever i de arktiske områder, og som indtager store mængder traditionelle fødevarer, vil derfor have en høj udsættelse for kviksølv gennem maden.

Formålet med konventionen er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte udledninger og udslip af kviksølv.

Kviksølvforurening transporteres over meget lange afstande
Stort set alt det kviksølv, som ender i miljøet og i fødevarer i Grønland, er transporteret til Arktis via atmosfæren eller med havstrømme. Det anslås, at lokale grønlandske kilder kun bidrager med omkring 1 % af den samlede forurening med kviksølv i Grønland.

Naalakkersuisoq for Arbejdsmarked, Forskning og Miljø Jess Svane udtaler i forbindelse med tiltrædelsen af Minamatakonventionen:

”- Tilførslen af kviksølv til vores miljø skal begrænses. Tiltrædelsen er et vigtigt skridt for at beskytte landets borgeres sundhed og miljøet mod menneskeskabte emissioner og udledninger af kviksølv.”


”- Udledningen af kviksølv er et globalt problem, som påvirker os her i landet, da kviksølv spredes over store afstande via luft og vand. Det er derfor vigtigt, at så mange lande som muligt tiltræder Minamatakonventionen. Med tiltrædelsen signalerer vi, at det er vigtigt, at der globalt gøres noget ved kviksølvforurening.”

Minamatakonventionen trådte i kraft i august 2017. I dag har mere end 100 lande tiltrådt konventionen.

Høje koncentrationer af kviksølv i blodet hos grønlandske kvinder i den fødedygtige alder
Kviksølv i føden vækker bekymring verden over i forhold til de skadelige effekter på både hjernens og forplantningssystemets udvikling. En væsentlig andel af grønlandske kvinder i den fødedygtige alder har kviksølvniveauer i blodet, der overstiger grænseværdierne. Således havde halvdelen af de grønlandske kvinder i den fødedygtige alder i 2014 for høje koncentrationer af kviksølv i blodet. I de nordgrønlandske bygder var det alle kvinder i den fødedygtige alder, som deltog i undersøgelsen, der havde koncentrationer, som var højere end de vejledende grænseværdier.

”- Det er foruroligende høje tal. Derfor glæder det mig også, at et samlet Inatsisartut har vedtaget vores beslutningsforslag og besluttet at tiltræde Minamatakonventionen”, afslutter Naalakkersuisoq Jess Svane.

Konventionen er opkaldt efter en japansk by, hvor en kemifabrik i 1956 var årsag til en tragisk kviksølvforurening, hvor over 1.700 mennesker døde, og mange flere blev invaliderede.

For yderligere oplysninger kontakt departementschef i Departementet for Forskning og Miljø Mette Skarregaard Pedersen på tlf.: 346476 / 529844 eller e-mail: mesp@nanoq.gl eller pan@nanoq.gl