Vittus Qujaukitsoq møder repræsentanter fra Nuummi Peqatigiinniat

Mandag den 12. oktober holdte man over hele verden ”Hjemløsedag/ Verdens fattigdomsdag” – en dag, hvor der bliver fokuseret på de fattige/ hjemløses mange problemer, de oplever i deres dagligdag.

 

I Grønland har vi en del frivillige foreninger, der hver dag yder en kæmpe indsats for at hjælpe landets marginaliserede grupper. En af dem er den frivillige forening Peqatigiinniat, der hjælper de udstødte/ hjemløse med mad, husly og sociale arrangementer, så deres svære hverdag opleves mere tålelig. 

 

På selve dagen, den 12. oktober, overrakte Naalakkersuisoq for Finanser et beløb på 5.000 kroner til repræsentanter fra den frivillige forening, som tak for den uvurderlige store hjælp, de hver dag yder over for de udstødte/ hjemløse.

 

”Der er desværre en del udstødte og hjemløse i vort land, der har det utroligt svært med at få hverdagen til at fungere. De er blandt andet dybt afhængige af den håndsrækning som den frivillige hjælpeorganisation Nuummi Peqatigiinniat giver dem”, kommer Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Finanser, med i sin motivation for tildeling af et kontant beløb til Nuummi Peqatigiinniat, og fortsætter:

 

I en tid med Covid-19-virus, hvor vi begrænser vores sociale aktiviteter mest muligt, er det utroligt vigtig ikke at glemme de mest marginaliserede i vores samfund, at de også har brug for selskab og opmærksomhed. I den sammenhæng giver Nuummi Peqatigiinniat meget glæde til den udsatte gruppe, hvilket de skal have en uvurderlig stor tak for”.

 

Som tak for det økonomiske bidrag mødte repræsentanter fra Nuummi Peqatigiinniat op på Naalakkersuisoq for Finansers kontor i går for at sige tak. De fremmødte var Magnus Larsen, tidl. provst, lærer og bogforlægger, Dorte Larsen, kasserer, Martin Mader, daglig leder af Frelsens Hær og Hans Ludvig Zeeb, hjemløs.

 

Nuummi Peqatigiinniats grundværdier er ”nærhed”, ”fællesskab” og ”til gavn for andre mennesker”.

 

Vittus Qujaukitsoq, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq/ Naalakkersusioq for Finanser

 

 

Kontakt:

Martin Christiansen (Departement for Finanser)

Direkte 345213

MCHR@nanoq.gl