Replik på pædagogernes åbne brev

I øjeblikket forhandler Selvstyret og kommunerne i fællesskab overenskomster med NPK – pædagogernes fagforening. En forhandling, der har en naturlig stor offentlig bevågenhed, da pædagogernes samfundsvigtige arbejde i dagligdagen i landets døgn – og daginstitutioner påskønnes af mange. Af selv samme årsag er der en stor opbakning til, at denne faggruppes løn- og arbejdsforhold afspejler de store udfordringer, som jobbet indebærer.

 

Det er Selvstyret og kommunerne enige i. Med de udfordringer vi har på børne- og unge-området af forskellige art, er det vigtigt, at pædagogernes løn- og arbejdsforhold matcher de høje krav, vi stiller til dem. Spørgsmålet om, hvad gode løn- og arbejdsforhold er for pædagogerne, er hovedemnet i forbindelse med de aktuelle forhandlinger.

 

Normalt kommenterer man ikke offentligt løbende under forhandlingerne, men vi vil undtagelsesvis fravige fra reglen, da pædagogernes fagforening har offentliggjort flere åbne breve, hvor organisationen fremkommer med en række påstande fra forhandlingerne, som vi gerne vil knytte en række kommentarer til.

 

NPK mener, at deres løn er utilfredsstillende, og at den står ikke mål med uddannelsens længde og deres arbejdsforhold. Selvstyret og kommunerne er enige i, at pædagogerne fortjener et lønløft, og det har også givet sig udslag i væsentlige højere lønstigninger ved de seneste tre overenskomstforhandlinger i forhold til gennemsnittet af alle de øvrige indgåede overenskomster.

 

I konkrete tal kan vi oplyse, at siden 2008 og op til i dag har NPK’s medlemmer oplevet en fremgang i deres løn på knapt 40 procent – sammenlignet med de knapt 15 procent som de øvrige fagforbund i gennemsnit har opnået. Med andre ord har NPK opnået en lønfremgang siden 2008, som er næsten tre gange højere end de øvrige fagforbund.

 

Dernæst har de øvrige fagforbund i gennemsnit fået fra 3 til 5 procent i overenskomstperioden fra 2020 til 2024. Det er den periode, som vi forhandler med NPK om i øjeblikket, hvor vi ikke kan nævne den procentvise stigning, som vi har tilbudt NPK’s medlemmer, da vi dermed vil bryde forhandlingernes fortrolighed. Det eneste vi kan tilføje er, at det tilbud, som i øjeblikket ligger på bordet til NPK’s medlemmer, betydeligt overstiger alle øvrige resultater, der er indgået med de øvrige fagforbund.

 

Med andre ord mener vi, at vi har strukket os langt for at indfri NPK’s forventninger om væsentligt forbedrede løn- og arbejdsvilkår til deres medlemmer. Omvendt er det vigtigt at få nævnt, at vi også har et ansvar for at udvise den fornødne realisme i forhandlingerne i forhold til såvel den offentlige økonomi som arbejdsmarkedet generelt. En ukontrolleret lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked medfører ikke en generel velfærdsforbedring, men derimod en pris- og lønspiral, som blot gør landet fattigere. Hvis dette – mod forventning - sker, vil det få alvorlige indvirkninger på vores fælles landskasse og kommunernes kasse, som vi alle betaler til. Det vil kunne skade vores økonomi alvorlig på sigt.

 

NPK henviser også i deres brev også til en undersøgelse, som organisationen har købt hos Epinion. Undersøgelsen synes at vise, at der er 90.000 kroners lønforskel på henholdsvis en pædagog i Danmark og en pædagog i Grønland – i den danske pædagogs favør. Det er korrekt, at der er en lønforskel mellem de to landes pædagoger, men der er også en række faktorer i dette regnestykke, der f.eks. er opgjort forskelligt – og dermed holder sammenligningen ikke fuldstændig.

 

For eksempel er der forskel på brutto og nettoløn, hvor dansk statistik typisk anvender bruttoløntal, mens de tal, der forhandles om typisk er nettoløntal. De danske lønninger skal også ses i forhold til forskelle i skatte- og afgiftstryk og ikke mindst normeringsforholdene i døgn- og daginstitutioner de to lande imellem. En børnehavepædagog i Danmark passer flere børn end deres grønlandske kollega – og dermed vil en dansk børnehavepædagog opleve et større arbejdspres i dagligdagen – alt andet lige – end sin grønlandske kollega.

 

”Selvstyret og kommunerne anerkender fuldt ud vigtigheden af den store samfundsnyttige indsats, som pædagogerne hver dag leverer – ofte under vanskelige vilkår – på landets døgn- og daginstitutioner. Derfor bestræber vi os virkelig på i forhandlingerne, at vi i fællesskab får indgået et overenskomstresultat, som begge parter kan nikke genkendende til. Det håber vi, at NPK er enig med os i”, siger Naalakkersuisoq for Finanser og landets fem borgmestre i fællesskab.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Finanser (på vegne af Selvstyret)

 

Charlotte Ludvigsen, borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq

 

Palle Jeremiassen, borgmester i Avannaata kommunia

 

Ane Hansen, borgmester i Kommune Qeqertalik

 

Malik Berthelsen, borgmester i Qeqqata Kommunia

 

Kista P. Isaksen, borgmester i Kommune Kujalleq

 

 

Kontakt:

 

Martin Christiansen (Finansdepartementet)

Toqq/direkte 345213

MCHR@nanoq.gl