Kun én indgang til Grønland

Fra mandag den 9. november lukkes luftrummet over Grønland og derfor kan der kun ske indflyvning til Grønland fra Københavns lufthavn. Visse typer flyvninger undtages, som f.eks. nødflyvninger.

Den øgede kontrol over indgangen til Grønland sker som en ekstra foranstaltning der skal beskytte Grønland i forhold til Coronasmitten. Det er Selvstyret der har anmodet de danske myndigheder om at få lukket luftrummet for dermed at have samlet alle rejsende et sted og dermed sikre sig at alle bliver udsat for samme kontrol og test, samt information.

Det vides endnu ikke hvor længe lukningen vil være gældende.