Jeg arbejder seriøst

Inuit Ataqatigiits Inatsisartutmedlem Aqqaluaq B. Egede har via IA’s hjemmeside udtalt sig, at jeg går og gemmer mig bag embedsværket i Departementet, med hensyn til lukninger af hellefiskefiskerier i forvaltningsområderne Diskobugten og Uummannaq. Denne udtalelse må stå for hans egen regning.

At fiskeriet ikke blev lukket i forvaltningsområderne Diskobugten og Uummannaq, da månedskvoterne var opfisket, skal ses i sammenhæng med, at der på tidspunktet, hvor Departementet forberedte et oplæg til Naalakkersuisut, stadig var månedskvoter for november og december, som kunne dække merfiskeriet i oktober.

Tiltaget i fiskeriet har dog gjort, at kvoterne for november og december også nu er opfisket, hvorfor det har været nødvendigt at lukke fiskeriet i går.

Det er ikke en hemmelighed, at der er ganske store udfordringer i hellefiskefiskeriet. Vi ser også hvert år og især i slutningen af året, at der tit bliver mangel på kvoter grundet fiskeriets udvikling i løbet af året. Jeg forsøger som politiker at se det generelle billede i fiskeriet og ser det i forhold til Naalakkersuisuts koalitionsaftale punkter.

Kendsgerningen er, at vi har en kvote, som ikke står i mål med fiskerikapaciteten, hvis ikke man ændrer på rammevilkårene. Vi arbejder i Departementet med at finde løsninger. Den vigtigste og prioriterede opgave er at finde en løsning for Diskobugten nu, og dette arbejder jeg på at finde en løsning for.


Med venlig hilsen

Jens Immanuelsen
Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug


Henvendelse: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail: APNN@nanoq.gl