Arnannguaq Høegh kunster og leder af Kunstskolen siden 1991 er død

Torsdag d. 15. oktober døde Arnannguaq Høegh efter længere tid sygdom.

Arnannguaqs betydning for det grønlandske kunst- og kulturliv kan ikke undervurderes, både som leder af Kunstskolen/Eqqumiitsuliornermik ilinniarfik siden 1991 og sideløbende aktivt udøvende kunstner. Hendes engagement på Kunstskolen og indflydelse på de unge grønlandske kunstnere, der har haft deres gang på Kunstskolen, har været helt uvurderlig.

Arnannguaq Høegh blev født i Qaqortoq i 1956. Hun havde en alsidig kunstnerisk uddannelse bag sig: Kunsthøjskolen i Holbæk (1975), Grafisk Værksted Kingait, Cape Dorset (1976), Nova Scotia College of Art and Design Halifax (1977), Kunstakademiet i København (1978-79 samt 1981-82), Kunstakademiet i Oslo (1979-81), Kunstpædagogisk Skole, Kunstakademiet i København (1982-86). Efterfølgende har hun undervist på Socialpædagogisk Seminarium i Nuuk og på GU i Qaqortoq inden hun blev leder af Kunstskolen i Nuuk i 1991.

Som teenager var hun i praktik hos Bodil Kaalund, og det blev startskuddet til hendes kunstneriske karriere. I bogen KIMIK 20 år har hun selv skrevet, at ”uddannelsesforløbet førte mig gennem teknikker og medier som grafik, litografi, dybtryk, serigrafi, foto- og videokunst, glas- og stenmosaik, keramik, stentøj, maleri, mixed media m.m.” Af bogen fremgår det også, at Arnannguaq har udstillet en lang række steder lige siden 1972.

I KIMIK-bogen skrev hun selv, at hendes ”største inspirationskilder er den store, mangfoldige natur og universet, dets farver, lyset, de dramatiske bevægelser og naturen”.

Arnannguaq kendetegnes blandt andet ved sin store arbejdsomhed og hendes søgen for et højt niveau og for sit særlige æstetisk sprog om det var i form af grafik eller i andre medier.

Arnannguaq var et enestående menneske, jordnær, ydmyg, kærlig, munter og altid hjælpsom over for sine medmennesker, både for dem hun kendte og ikke kendte. Hun havde sin egen stærke mening om hvordan tingene er og burde være eller gøres, professionelt og privat, til stor gavn for kollegaer, elever og ikke mindst hendes daglige omgangskreds. Hun elskede alle i godt og ondt. Hun kæmpede hårdt og med ildhu for Kunstskolen og eleverne, både når det gjaldt lokaleforholdene og udviklingen af elevernes uddannelse.

Arnannguaq er nu savnet, men sætter sine stærke spor især i kunstens verden, både for dem som kendte hende og for dem som får kendskab til hendes kunst i fremtiden.

Arnannguaq efterlader sig 2 voksne sønner, 2 børnebørn, en bror og sin mor.

Karl Frederik Danielsen
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur og Kirke samt Boliger og Infrastruktur