Sundhedsledelsen svar på pressemeddelelse fra PK

Et balanceret hensyn til både patienter og personale

Sundhedsledelsen og sundhedsvæsenet som helhed, forstår til fulde den bekymring som PKK udtrykker omkring behovet for at forebygge coronasmitte. Sundhedsledelsen forsøger at balancere i en svær situation. På den ene side at undgå smitte kommer ind i landet og i sundhedsvæsenet. På den anden side at skulle bemande kritiske funktioner.

Samtidig anerkender vi også, at forskellen på karantæne for en nyansat og en medarbejder, som vender hjem fra ferie kan virke ulogisk, hvis man ikke har indblik i den overordnede strategi for at begrænse smitten i landet. Her skal Sundhedsvæsenet være solidarisk og loyal overfor den politiske strategi og de overordnede retningslinjer, der er udstukket for Selvstyret og underliggende institutioner.

Dispensation bygger på en konkret vurdering
Landslægeembedet har givet Sundhedsvæsenet mulighed for dispensation fra bekendtgørelse nr. 37 af 29. september om betingelse for rejse til og i Grønland. Forud for enhver dispensation vurderes alle indrejsende medarbejdere, i forhold til om det er muligt at overholde retningslinjerne.  Det betyder, at hvis en nyansat vurderes til at være nødvendig for, at Sundhedsvæsenet kan varetage sine kerneopgave, så gives der dispensationen for at sikre varetagelsen af den opgave. I den konkrete vurdering indgår først og fremmest hensynet til patienterne, og en samlet vurdering beror også på et hensyn til kollegaerne.

Særlige retningslinjer for indrejsende medarbejdere
Derudover har Sundhedsvæsenet lavet særlige retningslinjer for indrejsende medarbejdere, som opnår dispensation. Det er således tydeligt, hvorledes disse medarbejdere skal forholde sig både specifikt i omgangen med patienterne og generelt på arbejdspladsen. Det er desuden klart, at en dispensation kun gælder i arbejdstiden.  

Borgerne skal have adgang til vigtige sundhedsydelser
Såfremt Sundhedsvæsenet skal sætte alle nyansatte i 5 dages karantæne, vil det betyde at kritiske dele af Grønland vil mangle sundhedsfagligt personale i perioder. Sundhedsledelsen og sundhedsvæsenet som helhed har til opgave at balancere de negative konsekvenser af manglende adgang til vigtige ydelser med risikoen for smitte ved optimale forholdsregler.

 

For spørgsmål vedr. denne pressemeddelelse kontakt: Sundhedsledelsen@peqqik.gl