Overenskomstaftale mellem Selvstyret, kommunerne og Teknisk Landsforbund er nu underskrevet

Aftalen blev forhandlet på fire dage i august måned og er nu blevet godkendt af forbundets medlemmer og Selvstyret. Med aftalen forbedres de samlede lønvilkår med ca. 5,2%, hvilket er på samme niveau som alle de øvrige overenskomstområder, der er forhandlet i år. Aftalen gælder frem til den 31. marts 2024. Med aftalen sikres blandt andet en reallønsfremgang med fokus på fastholdelse og rekruttering, herunder mere frihed, fuld løn under barsel samt administrative forenklinger.

 

For yderligere information kontakt da forhandlingschef Frederik Schmidt på mail fsch@nanoq.gl eller forhandlingsleder Michael Würtz miwu@nanoq.gl