Næste runde forhandlinger for Forslaget til Finansloven 2021

Første runde af forhandlinger af Finanslovsforslaget for 2021 er overstået. Samtlige partier var blevet inviteret og mødte op, hvor de fremkom med deres ønsker til næste års finanslov.

 

”Møderne forløb i god ro og orden, og hvor jeg lyttede til partiernes udgiftsønsker og forslag til besparelser”, forklarer Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Finanser og fortsætter:

 

Nu er vi gået i gang med at behandle partiernes ønsker, for at finde ud af hvilke fællesnævner der er blandt ønskerne, så vi kan få strikket en finanslov sammen”.

 

Naalakkersuisuts udgangspunkt for forhandlingerne er at opnå balance over tre år, og dermed forventes der et underskud for finansåret 2021 grundet den aktuelle COVID-19-virus.

 

Aktuelt regnes der på partiernes mange ønsker, og herefter vil næste forhandlingsrunde gå i gang. Den forventes at omfatte samtlige partier dog undtaget Atassut og Samarbejdspartiet, der under de indledende drøftelser fremsatte ufravigelige krav, der ikke kan honoreres, hhv. tilkendegav at afstanden imellem parterne ikke gav grundlag for reelle forhandlinger.

 

Kontakt:

 

Martin Christiansen (Departementet for Finanser)

Toqq/direkte 345213

MCHR@nanoq.gl