Konsulenter bidrager – og de skal bruges med omhu

Brugen af eksterne konsulenter har i lang tid været genstand for en omfattende debat i offentligheden – både i medierne og Inatsisartut. Kritikken er todelt. Konsulenterne er for dyre – og de hentes oftest fra Danmark i stedet for at benytte sig af lokale rådgivere, så pengene i det mindste bliver i vort land. Det bedste vil dog være, hvis man – først og fremmest - rekrutterer vores egne folk i Selvstyret til at bestride arbejdsopgaverne.

Det er korrekt, at der hvert år bliver anvendt et trecifret millionbeløb på ekstern konsulentbistand i Selvstyrets departementer og underliggende institutioner. Når man lytter til debattørerne i konsulent-debatten, bliver eksterne konsulenter oftest negativt karikeret som personer fra Danmark, iklædt et mørkt Hugo Boss-jakkesæt, som afæsker Selvstyret tårnhøje salærer for ydelser, som vi efterfølgende kasserer.

Virkeligheden er noget mere nuanceret. Først og fremmest varierer typen af eksterne konsulenter lige fra vikarer i Sundhedsvæsenet til in-house-konsulenter i en længere periode og højtspecialiserede rådgivere, der løser komplicerede problemstillinger i en kort afgrænset periode. Populært formuleret kan man sige, at en ekstern konsulent omfatter mange faggrupper, både de ”kolde” og ”varme” hænder. Og vores konsulenter kommer både herfra og udlandet, typisk fra Danmark.

Er der brug for eksterne konsulenter?
Iboende i kritikernes kritik af brugen af eksterne konsulenter er, hvorvidt vi overhovedet har brug for dem. I Selvstyret har vi en række behov, hvor vores egne kompetencer ikke slår til. Groft sagt kan man inddele eksterne konsulenter i følgende kategorier, hvornår behovet opstår. For overskuelighedens skyld begrænser inddelingen sig kun til de administrative opgaver, da det er den gruppe, som har været debattens omdrejningspunkt.

Det ene kan være i forbindelse med etablering af noget kompliceret infrastruktur, f.eks. et vandkraftværk eller en forlængelse af landingsbaner. Her er der behov for en række specialiserede kompetencer – lige fra ingeniøren til revisoren og advokaten. Det er opgaver, som vi normalt ikke løser i Selvstyret, og derfor giver det god mening at hente eksterne konsulenter med en særlig ekspertise i en tidsmæssig kort periode.

Deres timepriser tilhører – uden tvivl – den høje ende. Omvendt sikrer det, at infrastrukturen holder (ingeniøren), vi får den til den rigtige pris (revisoren) og udbudsprocessen går rigtig for sig, hvem der skal opføre den og under hvilke betingelser (advokaten). Alternativt kunne vi ende med en omkostning, der er mange gange større, end hvad konsulentydelsen koster, hvis der er noget, som går galt. Særligt hvis der er tale om erstatningssager, der skal gå rettens vej. Nogen vil sikkert indvende, hvorfor bruger vi så ikke de lokale rådgivningsvirksomheder i stedet for de udenlandske.

Bruger lokale rådgivningsvirksomheder i videst mulige omfang
Her vil jeg gerne anføre, at vi først og fremmest bruger lokale rådgivningsvirksomheder, når behovet opstår. Men der kan være særlige tilfælde, hvor den særlige viden ikke er til rådighed lokalt. I den sammenhæng skal man huske på, at vores rådgivningsvirksomheder oftest udbyder en bred palet af ydelser, hvorimod de kæmpestore udenlandske rådgivningsvirksomheder oftest har højtspecialiserede afdelinger, der leverer ydelser på et stærkt afgrænset felt. Derfor bliver vi nødt til at hente – med mellemrum – denne ekspertise udefra.

Det samme gælder i forhold til de store offentlige investeringer, vi foretager i vores IT-infrastruktur i øjeblikket, så både den kommunale og selvstyrets administration bliver mere digitalt. Målet er at gøre vores administration mere effektiv og billigere. I den proces er det naturligt at benytte sig af eksterne IT-konsulenter, der har en særlig ekspertise i programmering, opsætning og oplæring i disse specifikke regnskabssystemer til de ansatte.  

Visse faggrupper er svære at fastholde
Den anden type af ekstern konsulentydelse opstår i det omfang, at et departement f.eks. i en periode ingen jurister har tilknyttet. Derfor er de i en tidsgrænset periode nødt til at bruge de lokale advokatkontorer til at udføre de juridiske opgaver, der typisk udføres i et departement. Eller departementet på anden vis får tilknyttet en jurist for en periode.

Det er klart, at det ikke er fuldt ud tilfredsstillende, da departementerne kontinuerligt burde have adgang til det antal jurister, som deres normeringer afspejler. Men visse faggrupper som jurister og økonomer har vist sig at være svære at fastholde over en længere periode. Gennem årene har Selvstyret forsøgt sig med diverse tiltag – uden den store succes. Vi må erkende, der er stor efterspørgsel efter disse faggrupper, og de private virksomheder kan oftest tilbyde dem løn- og arbejdsforhold, vi ikke kan eller vil matche.

I forlængelse af dette skal det også påpeges, at den offentlige sektor ikke kan råde over enhver kompetence, som Selvstyret har brug for. Af selv samme årsag vil der også fortsat kunne blive behov for, at vi indgår aftaler med tidligere medarbejdere eller bruger lokale rådgivningsvirksomheder, som opererer med en højere timepris, end en overenskomstansat medarbejder modtager.

Politiske analyser
En tredje type opgave, der også omfatter brug af eksterne konsulenter, er, når et flertal i Inatsisartut beslutter, at de ønsker at få redegjort for en særlig problemstilling om dette og hin. Jævnligt betyder det, at der skal afsættes en del ressourcer på at udarbejde dem, enten internt eller eksternt. Og hvis det sker internt, afsættes der oftest et årsværk sammenlagt på at indhente informationer og skrive redegørelsen. Disse timer kunne alternativt anvendes på de normale arbejdsopgaver i departementet.

Som medlem af Naalakkersuisut vil jeg ikke blande mig i Inatsisartuts beslutninger, men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at disse redegørelser oftest er særdeles tidskrævende og dyre at udarbejde, og derfor vil jeg gerne opfordre Inatsisartut til at have dette aspekt med i sine overvejelser, når I rekvirerer en redegørelse af Selvstyret. Særligt nu når der er almindelig enighed i Inatsisartut om, at vi skal reducere brugen af eksterne konsulenter.

Uvildige analyser
En fjerde type opgave er, når der ønskes en uvildig analyse af et lovforslags mulige konsekvenser både økonomisk eller juridisk. I sagens natur er en uvildig ekspert en ekspert, der kommer udefra, altså en ekstern konsulent.

Nye anbefalinger
Naalakkersuisut er enig med Inatsisartut om, at vi skal være kritiske, når vi i Selvstyret bruger eksterne konsulenter. Derfor har Naalakkersuisut fået udarbejdet en rapport, der indeholder en række anbefalinger angående brugen af eksterne konsulenter i Selvstyret i form af en række procedurer. En rapport, der snarest muligt vil tilgå Inatsisartut.

Rapportens målsætning er at få ensrettet procedurerne, så vi opnår højere kvalitet til en lavere pris. Dernæst skal vi blive bedre til, at konsulenterne overfører deres kompetencer til de ansatte, så vi minimerer deres fremtidig brug. Og inden et departement går i gang med en opgave, forudsætter det, at de kontakter minimum to virksomheder, inden de kontraherer med en ekstern konsulent. 

I fremtiden håber jeg, at vi i højere grad diskuterer, hvordan og hvorledes vi skal bruge eksterne konsulenter – og ikke hvorfor!

 

Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Finanser

 

Kontakt:

 

Martin Christiansen (Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik)

Direkte 345213

MCHR@nanoq.gl

 

Analysen kan læses her