Kom – lad os sammen skabe et sundt samfund

Alt for mange mennesker i vores land plages i dag af livsstilssygdomme og flere kommer til år for år. Men vi kan ændre den udvikling - vi kan hjælpe og inspirere hinanden til at leve sundere og gladere liv. Vi kan tage medejerskab og ansvar for vores egen og hinandens sundhed.

Anna Wangenheim, Naalakkersuisoq for Sundhed

Inden for de næste 10 år forventer vi i sundhedsvæsenet, at antallet af patienter, der lider af livsstilssygdomme vil stige med mere end 40 procent. Det vil sige, at næsten dobbelt så mange til den tid vil være plaget af overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og andre livsstilsrelaterede sygdomme.

Det er en trist udvikling. For det er sygdomme, der i høj grad forringer den enkeltes mulighed for at leve et godt liv. Og for samfundet – for os alle sammen – bliver det dyrt. Udgifterne til sundhedsvæsenet vil stige voldsomt, hvis vi skal tilbyde behandling til flere og flere. Og selv med forbedrede behandlingsmuligheder vil sygdommene for en del mennesker stadig betyde forringet livskvalitet.

Vi kan ændre retning
Så dyster behøver udviklingen heldigvis ikke at være. Vi har muligheden for sammen at ændre retning. Vi kan vælge at leve anderledes.

Jeg tror på, at mange af os ved fælles hjælp kan lægge smøgerne på hylden. Vi kan vælge at fylde indkøbskurven med lidt sundere varer. Og vi kan slukke for fjernsynet, komme op af sofaen og få rørt benene - gå en tur i vores smukke natur, lege med børnene, eller melde os ind på gymnastik- eller håndboldholdet – alt efter hvem vi er.

Lad os bevæge os glade
Jeg er helt klar over, at det kan lyde vanskeligt og måske næsten uoverkommeligt for nogen at ændre deres vaner. Men hvis naboen også går en tur, og man ikke er helt alene, men har selskab, så bliver det nemmere og sjovere. Måske kan gåturen ende med at være dagens selskabelige højdepunkt.

Det er vigtigt at huske, at bevægelse er så meget andet end løb eller en svedig tur i fitnesscentret. Vi bevæger os også, når vi gør rent i vores hjem. Det er måske en lidt kedelig tjans for mange af os. Men hvis vi sætter yndlingsmusikken på, tempoet op og danser til rengøringen, så bliver vi både sundere og gladere, mens støvet forsvinder. Måske får børnene i huset også lyst til at være med, når vi voksne tager en svingom med støvsugeren. … og måske fortæller de kammeraterne, at hjemme hos dem er det blevet sjovt at gøre rent.

Næstekærlighed
Jeg tror og håber, at vi på den måde kan få ideerne til at brede sig som ringe i vand. Vi kan inspirere hinanden til mere bevægelse i dagligdagen, og vi kan dele gode ideer til, hvordan kosten bliver både sund og lækker.
For mig er det næstekærlighed at give kollegaer og naboer et kærligt skub og en hjælpende hånd - ikke en løftet pegefinger. Men en håndsrækning og inspiration til, hvordan vi sammen tager medansvar for vores egen og hinandens sundhed.

Samfundets støtte til sunde valg
I vores samfund er der heldigvis en stigende bevidsthed om, hvor vigtigt det er at leve sundt - og at det er bedre at forebygge sygdom end at lade stå til og vente til skaden er sket.

Selvstyret tilbyder borgerne hjælp til selvhjælp f.eks. ved hjælp af Paarisa, hvor Naalakkersuisut har samlet tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme. På hjemmesiden paarisa.gl kan man hente inspiration.

Der er i de seneste par år afsat flere penge til Grønlands Idrætsforbund, der har den vision, at vi i 2030 skal være den mest fysisk aktive befolkning i verden.

Vi politikere har stigende fokus på, at børn i folkeskolen skal bevæge sig og oparbejde sunde vaner i løbet af barndommen. I den forbindelse vil jeg nævne Inuuneritta lll, som er Naalakkersuisuts nye 10-års strategi, der har det mål at sikre alle børn i Grønland et sundt og godt liv.

Vi har også fokus på sund kost for hele befolkningen. I 2019 vedtog Naalakkersuisut, at vi skal have undersøgt muligheden for at gøre sunde madvarer billigere, så alle borgere – fattig som rig – kan vælge at købe sundt frem for usundt. Her afventer vi et resultat.

Nye behandlinger og store krav
I sundhedsvæsenet behandler vi de borgere, der har diabetes, er svært overvægtige, har forhøjet blodtryk eller andre sygdomme, der i et eller andet omfang kan føres tilbage til vores livsform. Vi har livsstilsambulatorier og en LivsstilsGruppe med specialister, der satser målrettet på at hjælpe patienter til at leve bedre med deres sygdom og om muligt gøre op med den hidtidige livsstil. Med Det nye Steno Diabetes Center Grønland vil sundhedsvæsenet - i samarbejde med Novo Nordisk Fonden - intensivere denne kamp mod livsstilssygdommene yderligere.

Mulighederne er mange og den moderne borger har store forventninger til sundhedsvæsenet. Nye behandlingsmetoder gør det muligt at behandle sygdomme, som hidtil blev anset for at være uhelbredelige. Lægerne bliver stadig dygtigere til at kurere patienter – eller holde sygdommen under kontrol med behandlinger, der måske skal fortsætte så længe patienten lever.

Jeg glæder mig over, at der findes nye former for behandling, der giver alvorligt syge mulighed for helbredelse og/eller et længere og forhåbentligt et bedre liv. Men disse behandlinger er dyre og udgifterne til sundhedsvæsenet vil eksplodere, hvis forudsigelsen - om at dobbelt så mange om 10 år lider af en eller flere livsstilssygdomme - holder stik.

Allerede i dag kæmper medarbejderne i vores sundhedsvæsen for at få enderne til at mødes i dagligdagen og leve op til borgernes forventninger. Vi mangler medarbejdere og ressourcer og ikke mindst halter vi efter med kompetenceudvikling, hvad der gør det vanskeligt at tilbyde de behandlinger, der findes på verdensplan. Vi skal uddanne langt flere af vore egne sundhedsfaglige medarbejdere, så vi ikke er så afhængige af hjælp udefra. Sundhedsvæsenet skal udvikles til stadighed – blandt andet med nye sundhedsteknologiske løsninger.

Men uanset hvad vi gør og uanset hvor mange penge vi vælger at bruge på sundhedsvæsenet, så tror jeg ikke, at vi vil være i stand til at klare opgaverne – med mindre hele befolkningen står sammen om at vælge en ny retning – en sundere livsstil, så det lykkes de fleste af os at holde os sunde og raske til langt op i årene.

Lad os derfor sammen tage et medansvar for udviklingen af et sundt samfund.