Indhandlingsmængden af hellefisk i Upernaviks bygder er begrænset

Der er ingen indhandlingssted i Kangersuatsiaq. Fiskerne i Søndre Upernavik og Aappilattoq må indhandle begrænset hellefisk til Royal Greenlands indhandlingssteder i bygderne.

Indhandlingsstederne i Upernavik distrikt har store problemer med at fastholde medarbejderne. Derfor kan fiskerne ikke indhandle optimalt, idet de nogen gange skal vente flere dage for at indhandle deres fangst.
En fisker fra Kangersuatsiaq er et godt eksempel. Da der ikke er en indhandlingssted i Kangersuatsiaq, må bygdens fiskere sejle til den nærmeste bygd, Søndre Upernavik, for at indhandle fanget hellefisk.

Eftersom Royal Greenlands indhandlingssted i Søndre Upernavik prioriterer fiskerne fra bygden, må fiskerne fra Kangersuatsiaq vente længe for at indhandle. Af vejrlige forhold kan fiskerne fra Kangersuatsiaq indhandle begrænset mængde endda kun to gange om måneden. Det er uacceptabel, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Jens Immanuelsen, der var på orienteringsrejse i Upernavikdistrikt, i perioden 10. til 15. september. Han havde møder med bygdernes lokale KNAPK-foreninger i Søndre Upernavik, Kangersuatsiaq og Aappilattoq, og KNAPK´s lokale afdeling i Upernavik.

Indhandlingsstedet i Kangersuatsiaq, som er privatejet, blev lukket i 2011. Siden da har fiskerne indhandlet deres fangster til Upernavik, Aappilattoq aamma Søndre Upernavik.

Jeg håber, at bygdeboerne i Kangersuatsiaq må stå sammen for genåbning af den lukkede indhandlingssted. Det kunne jeg også fornemme, da jeg holdt møde med fiskerne i bygden. Det er meget opsatte for at få en indhandlingssted i bygden. Der findes ikke andre indtægtsgivende erhvervsmuligheder i Kangersutsiaq, siger Jens Immanuelsen.

Royal Greenlands indhandlingssteder i Søndre Upernavik og Aappilattoq indhandler begrænset hellefisk. Fiskerne i Søndre Upernavik har i flere år ventet på at få en ny tidssvarende indhandlingssted, idet den nuværende tager meget begrænsede mængder hellefisk. Indhandlingsstedet kan producerer to tons hellefisk om dagen.

Jeg erfarer, at Royal Greenland har planer om at opføre et nyt indhandlingssted i bygden. Jeg håber inderligt, at det vil ske i uoverskuelig fremtid, idet jeg kan fornemme, at fiskerne i bygden er meget utålmodige med deres venten for det nye indhandlingssted.

Fiskerne i Aappilattoq er endvidere udsat for indhandlingsrestriktioner. Royal Greenlands forholdsvis nye indhandlingssted kan til tider ikke producerer optimalt på grund af arbejdskraft mangel. Fabrikken kan normalt beskæftige omkring ti medarbejdere i højsæsonen, og kan producer 15 tons hellefisk om dagen.

Det er et problem, som distriktet bør gøre noget ved. Det er frustrerende for mange driftige fiskere, at de ikke kan lande flere fisk, som de har fanget. Fabrikken, der er ejet af Polar Seafood og indhandlerne af hellefisk i Upernavik har løst problemet ved at hente udefra kommende medarbejdere. For ikke at begrænse indhandlingen af hellefisk, har fabrikken, som kan have omkring 30 medarbejdere, flere filippinske medarbejdere. Jeg bemærker endvidere at Royal Greenlands fabrik i Upernavik, som kan producere fem tons hellefisk om dagen har svært ved at fastholde sine faste medarbejdere, der er mellem fire og ti.

Hvaler og sælskind
Erhvervsgrundlaget for Upernaviks distrikt var tidligere baseret på traditionelle fangst; sæler og hvaler. Mange fiskere driver i dag hvalfangst om foråret og vinter. Årets narhvalkvote for forvaltningsområdet er på 38 og 100 hvidhvaler.
På møderne blev der flere gange påpeget, at erhvervelsen af licens til fangst af hvid- og narhvaler er for lempelige.

Det kan ikke passe, og det er utidssvarende, at personer, som hverken ejer en jolle eller fiskefartøj, og endda ikke har erfaring med hvalfangst udstedes med en licens til at nedlægge dyrene, udtrykte flere af mødedeltagerne.
Fangerne mener, at man bør foreskrive tilsvarende eller lignende i forbindelse med udstedelse af licens til fangst af hvid- og narhvaler, ligesom muligheden i Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af store hvaler.
Jeg vil overveje, at få implementeret tilsvarende krav til Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Når indhandlingsstedet lukker i vores bygd, eksempelvis på mangel af arbejdskraft, så kan vi ikke indhandle sælskind til en aftager af skind. I dag smider vi rigtigt mange sælskind, eftersom vi ikke har et sted, hvor vi kan indhandle dem, udtryktes det blandt andet ved møderne.

Jeg har hørt denne bemærkning på flere mødesteder, både i Syd- og Nordgrønland. Hvem som helst kan blive køber af sælskind fra en fisker eller fanger. Køberen er mellemmand mellem fangeren og Great Greenland. Jeg tror, at der er mange steder, hvor fangerne ikke kan få solgt deres skind.

Uden at gå i detaljer om, hvordan ordningen fungerer, vil jeg tage det op til drøftelse, idet det ikke er på sin plads, at fangerne ikke får afhændet deres skind, understreger Jens Immanuelsen.

Kontaktperson; Jørgen Isak Olsen, departementschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail: jio@nanoq.gl