Du kan rapportere din laksefangst via internettet

Det bliver muligt for erhvervs- og fritidsfiskere, at rapportere deres laksefangst via sullissivik.gl. Naalakkersuisut godkendte den 27. august 2020, ændring af bekendtgørelsen om fiskeri efter laks.

I 2019 modtog Grønlands Fiskerilicenskontrol, GFLK, i gennemsnit rapporteringer 12 dage efter kommunerne havde modtaget dem. Dette betød, at det var meget svært at lukke fiskeriet rettidigt.

For at gøre det nemmere for fiskerne at rapportere rettidigt, har GFLK udarbejdet en online rapporteringsløsning som tilgås via sullissivik.gl.

I henhold til bekendtgørelsen om fiskeri efter laks skal alle rapportere deres laksefangster hver gang garnet er blevet røgtet, og fiskerne skal også rapportere, hvis man ikke har fanget noget. Og ifølge ændringen af bekendtgørelsen skal 0-fangst rapporteringer være fremsendt GFLK senest 30 dage efter fiskeriet lukkes.

Desuden skal man fremover i erhvervsfiskeriet, ifølge ændring af bekendtgørelsen, ikke være muligt at bruge drivgarn. 

Laksesæsonen starter den 1. september.

Årets laksekvote er på 20,7 tons.

Den omtalte bekendtgørelse, som træder i kraft den 1. september 2020, er Selvstyrets bekendtgørelse nr. 32 af den 28. august 2020 om fiskeri efter laks. Kan ses her: https://naalakkersuisut.gl/da/Kundgoerelser/2020.

 

Kontaktperson: Katrine Kærgaard, chefkonsulent ved Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail: katk@nanoq.gl.