Ændring i retningslinjerne for turismeaktivitetspakken

Naalakkersuisut har besluttet at foretage ændringer i retningslinjerne for turismeaktivitetspakken. Dette sker efter tilbagemeldinger fra det grønlandske erhvervsliv og drøftelser med arbejdsmarkedsparter.

 

De nye ændringer betyder, at begrænsningen på tilskud til maksimalt én oplevelsestur pr. dag er ophævet. Turistoperatører kan således søge refusion for flere end én tur pr. dag. Denne ændring betyder, at flere borgere vil kunne blive tilbudt COVID-19 rabat.

 

Yderligere betyder de nye ændringer i retningslinjerne, at borgere, som er bosat midlertidig i Grønland grundet beskæftigelse, også kan efterspørge og er berettiget til COVID-19 rabat.

 

De justerede retningslinjer for aktivitetspakken træder i kraft pr. 17. juli 2020.

Aktivitetspakken gælder til og med 30. september 2020. 

 

Find de gældende retningslinjer og læs yderligere information om ordningerne online på: www.big.gl.

 

For nærmere information henvises til:

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked på isiin@nanoq.gl.