Enighed om at forlænge bekendtgørelse for indrejse

Siden fase 1 af genåbningen af Grønland, den 15. juni, er antallet af kommercielle indrejsende og indrejse af visiterede samfundskritiske funktioner, øget gradvist. Med 0 nye smittede fastholdes og forlænges bekendtgørelsen for indrejse indtil 20. juli.

Godt tre uger inde i fase 1 af genåbningen af Grønland kan det konstateres, at de indførte påbud har været effektive, da der fortsat er 0 nye smittede og testet godt 3850 borgere.

Situationen har været monitoreret tæt – og kravene for indrejse har været:

 

-          en negativ COVID-19 prøve

-          en udfyldt SUMUT-blanket

-          karantæne indtil negativ re-test efter 5. dagen eller 14 dages karantæne

 

”Jeg har i dag holdt møde med alle partiformænd, og vi er i fællesskab enige om at forlænge bekendtgørelsen om betingelser for indrejse til Grønland med luftfarttøj indtil den 20. juli. Det har vi valgt at gøre for at få det fulde billede af konsekvenserne af Danmark, Island og Færøernes øgede åbning for indrejsende. Så vi kan bedst muligt kan opfange en eventuel smittespredning.” meddeler Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen og fortsætter:  

”Vi afventer også fortsat testudstyr til regionssygehusene, og det er vigtigt at vide, hvornår udstyret ankommer, når der skal diskuteres yderligere åbning. ”

Yderligere testudstyr vigtigt i inddæmningsstrategien

Der er stor efterspørgsel på testudstyret på verdensplan, og leverandører arbejder på højtryk for at komme datoen for leverance tættere. Så længe alle tests fortsat skal analyseres i Nuuk, er yderligere åbning ikke hensigtsmæssig, da tests og hurtige testsvar er vigtige elementer i inddæmningsstrategien.

Kontakt:

Emil Stach
Kommunikationsansvarlig Corona Sekretariatet
stach@nanoq.gl