Ny departementschef



Naalakkersuisut har besluttet, at Karsten Peter Jensen tilbydes stillingen som departementschef i Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke. Karsten Peter Jensen tiltræder derfor stillingen som departementschef i Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke den 1. juli 2020.

Karsten Peter Jensen har en karrieremæssig baggrund i Grønlands Selvstyre, hvor han har været tilknyttet Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke siden 2014. Karsten Peter Jensen har senest været ansat som afdelingschef for Økonomi og Service i departementet, men har siden 1. marts 2020 været fungerende departementschef i Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke.

Ane Lone Bagger udtaler følgende om ansættelsen af Karsten Peter Jensen: ”Jeg mener at vi har fået en meget kompetent departement chef. Karsten er grundig, effektivt og kender det politiske system. Hans ”unge” alder giver et nyt pust i departementet og har allerede vist sig under sin tid som fungerende, at han har en stor samarbejdsevne med andre departementer og kommuner, som er essentielt når vi arbejder med børn og unge. Jeg glæder mig til at fortsætte vores gode samarbejde.”

Nuuk, den 30. juni 2020.