Borgernes oplevelse af sundhedsvæsnet undersøgt i ny rapport

Ny rapport kaster lys på borgernes oplevelse af sundhedsvæsenet. Undersøgelsen viser, at der i befolkningen er en stor taknemlighed for det lokale sundhedsvæsen, men at der også er behov for mere og bedre dialog og kommunikation mellem borgere og sundhedsvæsen for at sikre en høj grad af tillid og gensidig forståelse.

Et af de vigtigste fund er, at mange borgere gerne vil involveres mere i tilrettelæggelsen af egne og pårørendes forløb i sundhedsvæsenet, men at det er uklart og svært at vide, hvordan denne involvering præcis kan foregå.

Jeg er utroligt glad for, at vi nu har fået en bedre forståelse af, hvordan rigtig mange mennesker oplever sundhedsvæsenet. Heldigvis er der mange, der er tilfredse med sundhedsvæsenet og glade for den indsats, der ydes på sundhedsenhederne over hele landet. Samtidig har vi fået et vigtigt indblik i, hvor og hvordan sundhedsvæsenet, ved hjælp af øget borgerinddragelse, fremover kan udvikles og forbedres til gavn for os alle sammen,
udtaler Martha Abelsen Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet

Undersøgelsen bygger på interview med borgere i tre forskellige sundhedsregioner samt en grundig gennemgang af opslag på Facebook, indlæg i nyhedsmedier, paragraf 37-spørgsmål stillet i Inatsisartut og klager over sundhedsvæsenet indgivet af borger i hele 2018. Undervejs er undersøgelsens resultater blevet drøftet med både patientforeninger, sundhedspersonale og sundhedsmyndigheder, der alle har bidraget med vigtige input.

Borgerne giver udtryk for, at der er udfordringer med informationsniveauet i sundhedsvæsenet. Mange føler sig ikke godt nok informeret om, hvilke muligheder og begrænsninger der er i de ydelser, der kan tilbydes der, hvor de bor. Der er derfor ikke altid overensstemmelse mellem borgernes forventninger og den ydelse, der tilbydes lokalt. Undersøgelsen viser dog samtidig, at mange borgere har forståelse for, at det ikke er muligt at tilbyde alle sundhedsydelser i deres lokale sundhedsvæsen.

Sprog og kultur spiller en væsentlig rolle for borgernes oplevelse af sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet er på mange områder bygget op ud fra en dansk model og en del læger og sygeplejersker er danske og taler ikke grønlandsk. Undersøgelsen viser, at der er en udbredt opfattelse af, at patienterne har brug for tolke. Men egentlig er det jo de læger og sygeplejersker, der ikke taler samme sprog som patienten, der har brug for tolkningen. Det er bare ikke sådan, det bliver italesat i praksis. Blandt borgerne er der et udtalt ønske om at kunne tale grønlandsk i mødet med det grønlandske sundhedsvæsen.

Rapporten peger blandt andet på gode erfaringer fra de samiske områder og Alaska, hvor man flere steder har formået at skabe et sundhedsvæsen, der i højere grad tager sit udgangspunkt i den lokale befolknings kultur og værdier.
Mere konkret peger rapporten på, at flere patientvejledere og en optimering af tolkningen kan være tiltag som kan medvirke til at forbedre den grundlæggende dialog mellem borgere og sundhedsvæsen i Grønland.

Det er Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, der har gennemført undersøgelsen på vegne af Departementet for Sundhed.

Link til rapporten.

Kontaktperson ved spørgsmål til Naalakkersuisoq er ministersekretær Inger Heilmann Larsen, tlf. +299 55 41 60 eller e-mail ihla@nanoq.gl.

Kontaktperson ved spørgsmål om rapporten er Ingelise Olesen, tlf. 564640, e-mail: uniiole@uni.gl

Præsentation ved pressemøde