Suspendering af landingspligt for halvdelen af de landingspligtige mængder af havgående hellefisk i Vestgrønland

I forbindelse med COVID-19 har APNN modtaget henvendelser fra fiskerierhvervet, der oplever væsentlige udfordringer med at få afsat hellefiskefilet til de markeder, som selskaberne tidligere har solgt til. Hellefiskefilet, som er et produkt fra den landingspligtige hellefisk i Vestgrønland, hører under markedssegmentet foodservice (salg til restauranter, kantiner m.v.). Markedssegmentet foodservice er særlig hårdt ramt af situationen med COVID-19. Især er det det europæiske marked, som i praksis er gået i stå.

For at undgå en markant nedgang i skatte- afgifts provenuet, har Naalakkersuisut besluttet, at suspendere halvdelen af de landingspligtige mængder af havgående hellefisk i Vestgrønland.

Således reduceres de landingspligtige mængder af havgående hellefisk i Vestgrønland fra 5.502 tons til 2.751 tons.

Situationen med COVID-19 er en helt særlig situation, som ingen præcist ved hvor længe vil vare. Derfor har Naalakkersuisut besluttet, at APNN skal følge udviklingen med de landingspligtige hellefisk nøje og evaluere situationen hver 3. måned.


For nærmere information kontakt Jørgen Isak Olsen, Departementschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, tlf.: 34 53 08, e-mail: jio@nanoq.gl