Projektmidler fra USA til Grønland

Det er med glæde, at Naalakkersuisut kan meddele at, den amerikanske regering har besluttet at tildele $12,1 millioner, svarende til ca. 83 millioner DKK, til civile projekter i Grønland.

Naalakkersuisut har således valgt, at acceptere det amerikanske tilbud om samarbejde.
Man ønsker fra amerikansk side, at fokusere på sektorer i Grønland som vil gavne den økonomiske udvikling i Grønland, herunder indenfor råstofbranchen, turismen og uddannelse. Den egentlige implementering af projekterne vil ske i et tæt samarbejde med Naalakkersuisut, med baggrund i eksisterende aftaler.

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen udtaler: ”Det tager tid at udvikle tættere relationer med andre lande. Men denne gode nyhed bekræftes, at vores arbejde på, at opbygge en konstruktiv relation med USA bærer frugt. Det er positivt, at det øgede samarbejde mellem Grønland og USA kommer til udtryk i et konkret resultat i form af bevillingen til projekter i Grønland.”

De kommende civile projektsamarbejder skal blandt andet ses som et resultat af de aftalememorandas (MOU’s), der blev afsluttet i juni 2019 mellem Naalakkersuisut og det amerikanske Udenrigsministerium.

Midlerne til projekter i Grønland skal videre betragtes som et resultat af det øgede samarbejde, som man fra Naalakkersuisut side har haft siden etableringen af vores repræsentation i USA, som nu gengældes i form af amerikanernes interesse i at åbne en konsulat i Nuuk.

Det forventes at midlerne implementeres primært som konsulent- og rådgivningsassistance fra amerikanske eksperter, samt gennem eksisterende programmer under det amerikanske udenrigsministerium.

For yderligere oplysninger kontakt:
Ministersekretær, Steve Sandgreen, stev@nanoq.gl