13 nye hundevaccinatører

Slædehund Veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland ønsker tillykke med uddannelse til de 13 nye vaccinatører, som nu har autorisation til at vaccinere og ID, chip -mærke hunde og katte.

Vaccinationskurset blev afholdt i Majoriaqs kursuslokaler i Ilulissat fra den 1. til 3. marts 2020, hvor kursisterne blev undervist af dyrlæge Ole Lerberg Nielsen, fra veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland.

Kurset havde deltagelse fra alle byer og mange bygder i Avannaata Kommunia. Der er i alt uddannet 104 vaccinatører siden vaccinationsprogrammet startede i 2017.

Veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland ser frem til et godt samarbejde, hvor de nye vaccinatører, og naturligvis også de tidligere uddannede, er det helt centrale bindeled mellem lovgivning og den praktiske udførelse af vaccination.

Vaccinatørernes tætte samarbejde med hundeejerne vil endvidere sikre sunde og raske slædehunde i Grønland.

Selvstyret betaler for vacciner og uddannelse af vaccinatører, og kommunernes medarbejdere udfører det praktiske arbejde.

Siden indførsel af vaccinationspligten har der ikke været udbrud af hundesyge, en ellers dødelig virusinfektion.

Men vaccinationsprogrammet for slædehunde i Grønland kan kun lykkes ved et fortsat tæt samarbejde mellem selvstyret, Veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland, kommunerne og frem for alt slædehundeejerne.

Derfor er det glædeligt at det netop afholdte vaccinatørkursus havde meget stor deltagelse.

Kontaktperson: Egill Steingrimsson, afdelingschef, Veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland. E-mail: uumasut@nanoq.gl