Om
transport:
Alle
rejsende indenlands samt til og fra Grønland bedes udvise almindelige hensyn og
fornuft i forbindelse med den fortsatte trafikafvikling. Det betyder, at man
bør følge myndighedernes anbefalinger på Landslægeembedets hjemmeside www.nun.gl.
Der
indføres ikke begrænsninger på antal passagerer i transportmidler; hverken på
indenlandsruter eller på udenlandsruter.
Transportmidler
som anvendes i Grønland, som eksempelvis fly, helikoptere og skibe må fortsat
medtage det antal passagerer, som der er sædekapacitet til. Dette gælder også
Air Greenlands flyvninger mellem København og Kangerlussuaq.
Disse
anbefalinger vil gælde indtil Epidemikommissionen kommer med eventuelt nye
anbefalinger.
Om
lufthavne:
Antallet
af personer i Mittarfeqarfiits lokaler begrænses. Dette sker efter anbefalinger
fra epidemikommissionen. Det drejer sig om offentlige pladser som eksempelvis lufthavnsterminaler
og spisesteder.
Det
anbefales, at der maksimalt må være halvdelen af det antal personer i
lokalerne, som lokalerne er godkendt til. Lokalerne kan rumme de forventede
afgående og ankomne passagerer.
Mittarfeqarfiit
henstiller til, at passagerernes pårørende ikke går ind i terminalerne for at
sige farvel eller tage i mod. Terminalerne må kun benyttes af passagerer der
skal ud at rejse eller ankomne passagerer. Disse retningslinjer gælder indtil
videre.
Mittarfeqarfiit
anbefaler følgende adfærd for passagerer i lufthavnene:
-
STOP 2 meter fra skranken
-
Gå frem og aflever din billet og bagage
-
Derefter skal du træde tilbage bag linjen
-
Gå frem igen for at modtage dit boarding kort
-
Når du skal til at stige ombord på flyet, skal
du selv holde boardingpasset ind i scanneren for kontrol
Særligt
om Kangerlussuaq Lufthavn:
Det er
ikke muligt at følge anbefalingen om begrænsning af maksimalt personer i Kangerlussuaq,
når ruten til og fra København skal afvikles. Dette er sket efter konsultation
med Epidemikommissionens Formand.
Der er
dog lavet ekstra restriktive forholdsregler i Kangerlussuaq for
Mittarfeqarfiits medarbejdere.
Der er
ligeledes udarbejdet separate beredskabsprocedurer for både lufthavnen og
hotellet, såfremt der skulle ankomme passagerer smittet med coronavirus til
Kangerlussuaq
Særligt
om Østgrønland:
Norlandair,
som beflyver Nerlerit Inaat, er i tæt dialog med Grønlands Politi om ruten til
og fra Akureyri og følger til enhver tid følger politiets anbefalinger og
anvisninger.
Norlandair
opretholder fortsat flyvninger i henhold til det planlagte program, dog
forudsat at der er passagerer eller fragt som skal befordres.
Der er
kommunikeret med Air Iceland om restriktioner på adgang til Grønland via
Island.
For
yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Anders Samuelsen, tlf. 29 03 20
eller e-mail ansa@nanoq.gl